Snak

Sin City på Zulu nu...!

Det er sgu lidt noget lort med Sin City. Jeg skal jo læse til eksamen for helvede!

Der burde kun vises kvindehåndbold så man ikke behøvedes tvinge sig selv til at slukke tv´et...

Har helt glemt hvor meget jeg elsker det manuskript

Så er det bedste vold i sin city snart ovre. Læses skal der!

Razz,

du har ganske ret i at jeg ikke saa filmen i biografen.

Med elendig mener jeg manuskriptet er forfaerdeligt, man faar slet ikke nok ud af De Niro, historisk forkert, forudsigelig, jeg kunne blive ved.

Hvornaar er sidste gang du saa filmen?

Vel i 2001 da jeg købte den på DVD

Jeg er da enig i at De Niro sagtens kunne fylde mere for de scener han er med i fungerer godt og så er Costner vel ikke ligefrem caster perfekt, men alt i alt er det en god film efter mine begreber.

Selve slutningen i The Untouchables, hvor Costner render rundt oppe på det tag, synes jeg er plat. Ellers en godt lavet film.

Haha.

Super scene i "Sin City", da Stuka bliver gennemboret af en pil i maven. Han tager det forbavsende køligt.

Apropos fede filmscener så trænger denne sig også på

Benicio Del Toro i et badekar på syre. Jefferson Airplane - White Rabbit, en båndoptager, et badeforhæng og en grapefrugt. Den scene både grotesk, hylende morsom og dybt ynkelig.

Genså Fear and Loathing den anden dag.

At du f.eks læser pacifistisk civilisationskritik ind i bog og film, viser jo også, at du læser bogen med nogle bestemte ideologiske briller på.

Det gør det da ikke nødvendigvis. Jeg spørger - lidt drilsk - til baggrunden for din irritation.

Bortset fra det er jeg da enig i, at en tolkning som alt andet principielt ikke kan være "objektiv".

Der er ikke skyggen af pacifisme i Conrads bog i min optik. Hovedbøffen er et opgør med den kristne tankegang om, at ondskab kommer udefra (i form af satans fristelser).

...

Hvis du vil have pacifistisk civilisationskritik, vil jeg anbefale dig Pink Floyd eller Roger Waters solo-album ("The final Cut" eller "Amused to Death"). Jeg beklager så, at det ikke er akademisk name-dropping.

Hvad angår filmens scene med de franske kolonister, er den MEGET eksplicit rettet på Vietnam og landets historie. Det irriterer mig som som sagt, fordi den så handler om én konflikt i stedet for vores alle sammens "heart of darkness".

I COnrads bog er der da masser af beskrivelser af Leopolds rædselsregime (hvis det kan kaldes et regime og ikke bare kaos), som får europæerne til at henstå i et lidet flatterende lys. Jeg kan ikke opfatte det som andet end en kritik.

Og uden at det i øvrigt efter min mening gør fortællingen - med dens øvrige temaer - upersonlig eller banal.

Amused to death har jeg lyttet en del til. Min bror er lydingeniør fyr, så han forærede mig den engang. Ganske god og morsom, omend i en noget anden boldgade.