Så fik jeg endelig set The Proposition, og jeg må sige, at den ikke skuffede mine ellers høje forventninger. Filmen er rigtig godt besat på rollelisten og generelt må man sige, at skuespillerpræsstationerne er helt suveræne. Især vil jeg fremhæve Guy Pearce, Emily Watson og William Hurt. Sidstnævnte har i øvrigt den legandariske replik: "What is an Irishman but a nigger turned inside out?"
Filmen udspiller sig i kolonitiden i Australien med Australiens ødemark som flot kulise (i det hele taget er filmen meget imponerende filmet). Det narrative plot er ret simpelt, men man kommer omkring store emner, der er typiske for Nick Cave, der har skreget manuskriptet - død, hævn, moral, kærlighed og menneskets drifter. Det udspilles i et nærmest mytisk univers, der skaber en en nærmest poetisk stemning. Samtidig er der en langsomhed og sørmodighed, der går igennem filmen, som akkompagneres af Nick Cave og Warren Ellis´ fremragende baggrundsmusik. Alt sammen skaber det en helt unik stemning.
Filmen er i øvrigt fri for heroisering og moralisering. Den beskriver neutralt en virkelighed, der er kold, brutal og nådesløs.
Filmen udspiller sig i kolonitiden i Australien med Australiens ødemark som flot kulise (i det hele taget er filmen meget imponerende filmet). Det narrative plot er ret simpelt, men man kommer omkring store emner, der er typiske for Nick Cave, der har skreget manuskriptet - død, hævn, moral, kærlighed og menneskets drifter. Det udspilles i et nærmest mytisk univers, der skaber en en nærmest poetisk stemning. Samtidig er der en langsomhed og sørmodighed, der går igennem filmen, som akkompagneres af Nick Cave og Warren Ellis´ fremragende baggrundsmusik. Alt sammen skaber det en helt unik stemning.
Filmen er i øvrigt fri for heroisering og moralisering. Den beskriver neutralt en virkelighed, der er kold, brutal og nådesløs.
"Ah, I’d love to wear a rainbow every day, And tell the world that everything’s OK, But I’ll try to carry off a little darkness on my back, ’Till things are brighter, I’m the Man In Black."