Snak

De fleste Limonardo De Caprio-film.

Derudover film hvor de gode dør, og de ikke afsluttes med mellem 15 og 25 minutters hollywood-tuderi.

M på mål. (lokker angriberne til sig med at sige "Du hast dabei einen schönen Ball" for derefter at slå dem ihjel. Vil især virke på Tommy, Mikkel og Elsie Beckmann)

På midtbanen "A Bout de Souffle", trods dens dårlige kondi.

Og i angrebet "Audition" med de sylespidse angreb og uhyggelige og overraskende afslutning(er).

4-4-2 diamant.

Målmand: Cool Hand Luke. Navnet siger det hele!

Venstre back: Station Agent. Det unge, ukendte håb, som virkelig kan bidrage offensivt med sine finurlige driblinger.

Højre back: The Graduate. Evighedstalentet. En spiller, der er kommet op igennem egne rækker, men stadigvæk ikke helt har fundet sig selv.

Venstre center: The godfather. Manden med rutinen, der binder det hele sammen.

Højre center: La Haine. Det er altid godt med en hårdfør franskmand fra et fattigt kvarter til at tackle igennem.

Defensiv midt: Batman begins. Har ikke superkræfter, men er en rigtig slider.

Offensiv midt: Heat. The man with the plan, der skal støbe boldene til angrebet.

Venstre wing: Doctor Strangelove: En erfaren spiller, der har været med ved flere slutrunder. Taktisk meget stærk og lynende farlig på dødbolde. Typen, der kan afgøre en kamp med en enkelt aktion.

Højre wing: Trainspotting. Den uregerlige, frie rolle, som kan sætte tempo og skabe det uforudsigelige.

Højre angreb: City of God. Hvad er et ordentligt angreb uden en hurtig, teknisk stærk brasilianer?

Venstre angreb: Leon. En klassisk hitman, der banker på kassen fra alle vinkler. Har en enormt høj udnyttelsesprocent.

Træner: Butch Cassidy and the Sundance Kid. Har taktikken klar og er samtidig parat til at gå hele vejen for at nå målet - hvad end det må koste!

God opstilling.

Charlie Wilsons war er faktisk en rigtig solid film. Blandt de nyere film helt klart en af de bedre.

Når Pibe nævner Boondock Saints ved man at der er tale om hans virkelige yndlingsfilm, og ikke bare sarkastisk pladder.

Ellers er det altid lidt absurd at skulle nævne ens yndlingsfilm. Blandt gansterfilmene tror jeg måske jeg ville vælge Scorseses før Godfather filmene dog. Godfellas er imo den bedste film i den genre nogensinde.

Derduover synes jeg at From Dust till Dawn er lidt overset.

Fight Club er god og fungerer rigtig godt, men dens samfundskritik synes jeg faktisk er lidt svag. Det er jo ikke ligefrem fordi de opfinder den dybe tallerken ift. kritik af forbrugersamfundet. Derudover udpensles det så mange gange i filmen, at det næsten fremstår lidt irriterende til tider.

Øvrige film, der har gjort stort indtryk: Full Metal Jacket, Mulholland Drive, Wall Street og Apocalypse Now.

Pibes hold er sarkastisk pladder. Lugter af et hold bestående af film der generelt er meget roste og populære, men som Piben ikke er nede med. Ingen af dem virker specielt Pibske i det hele taget, de er ikke intellektuelle nok.

Piben burde i så fald have Smoke med.

Nielstys hold er særdeles spændende. Flere af filmene er rigtigt gode.

"M" og "Katarina Blums tabte ære" kunne også være blandt de allerbedste. Hvad siger Amorbs kloge far mon til disse??

PS: I dag så jeg Terry Gilliams "Tideland". Jeg er normalt ikke til eventyrfilm, men denne var godt nok syret.

Hvis du er til Terry Gilliam, har du så set den tragikomiske dokumentar Lost in la Mancha? Fantastisk at følge en films nedtur på nært hold. Man føler virkelig med Gilliam.

Jeg tror, vi snart får mit 2. hold at se.

Høhø, Åndeløs og Elsie Bechmann.

Jeg kan faktisk godt lide Smoke, selvom de mest ryger smøjer, og selvom vi gennemgik den i gym. The thinking man´s Huset på Christianshavn, som én har sagt.