Snak

Sean Penn er cool, og jeg skal def se den.

Trods jeres prisværdige forsøg på at advare, har der dog sneget sig en mulig spoiler eller to ind i kraniekassen. Som ikke vil ud. Arrh

Beklager Pibe. Jeg sætter lige en advarsel op, inden diskussionen her rigtig tog fat.

Pibe, det var sgu aergeligt. Du sku bare ikke have laest efter foerste SPOILER advarsel.

"For at skære ind til benet, så nej: de har fortjent at leve i uvished, men det er nødvendigt for hans mål, at han ikke har noget med dem at gøre, så ja, jeg mener at hans mål berettiger det. Det kan måske opfattes som egoistisk, men han må vælge mellem sine forældres verden og sin egen, og han vælger sin egen. Det mener jeg han er i sin fulde ret til, når præmissen er, at de to verdener ikke begge kan eksistere for ham.

Og dette mener jeg er fordi han er syg og at det ikke er i orden at være så egoistisk. Præcis det samme som selvmord.

Jeg er ikke sikker på at filmens ide er at fremstille det han gør som noget der er i orden eller glorværdigt, det er dog jer tos opfattelse.

Jeg synes sagtens man kan være fascineret af hans tanker og hans mål, men måden at opnå dem på er ikke helt i orden. Hvis man ikke kan forligne to verdener så bør man såfremt man ikke er psykisk syg, kunne se at man nok skylder at give sine 3 familiemedlemmer bare en smule ro i sindet. Så slemt har de sgu da ikke opført sig i filmen at det skulle berettige til en sådan behandling.

Det virker som om at fordi filmen var god og hovedpersonen på visse punkter er beundringsværdig, så må man pludselig slet ikke kritisere ham... Alle midler er pludselig ok i hans forsøg på at nå noget selverkendelse og det forstår jeg slet ikke. Det tager da ikke noget af filmens kvalitet, at hovedpersonen på visse områder handler på en måde som de fleste mennesker med en smule anstændighed vil finde uetisk.

Det med at han ikke kan eksistere i de to verdener og så er hans handlinger ok, virker som noget pladderromantik og et forsøg på at stikke af fra den virkelighed vi kalder Danmark år 2008, via denne film!

Jeg fik da selv tanker om hvorvidt mit liv virkelig er det hele værd. Får jeg det ud af det jeg vil. Det virker som om man bare lever for at tjene penge for at kunne føre en nogenlunde tilværelse, og det er ens primære mål. Kunne jeg også bare skride fra det hele. Ville jeg bliver lykkeligere? Er jeg lykkelig osv osv osv.. Det kan man da ikke tage fra filmen bare fordi man mener at hovedpersonen nogle gange er lige naiv nok.

Fejlen min egen. Nysgerrighed.

Det var sgu lidt ærgeligt Pibe.. Er dog sikker på at du får en god oplevelse alligevel. Måske er disse diskussioner også ok at have i baghovedet. Enkelte ting ville jeg ønske du ikke have læst dog..

Det er ikke en complete spoiler, bare et hint hist og her. Har kun skimmet siderne;)

Jeg synes bestemt ikke, at han ikke kan kritiseres, og jeg forstår godt, at mange vil mene det er utilgiveligt, at han gør noget så kynisk - ja gu´ er det da kynisk. Der er da heller ingen tvivl om, at filmen ikke glorificerer hans handlinger, men også lægger op til, at det er et svært skøn at træffe. De to gamle hippier han møder siger netop det samme som du gør; at han bør tage kontakt til sine forældre.

Min personlige holdning er dog uændret af filmens skildring af dilemmaet. Jeg synes det er en hård beslutning, men han har ret til at træffe den.

"Det med at han ikke kan eksistere i de to verdener og så er hans handlinger ok, virker som noget pladderromantik"

Mener du da, at de to verdener kan co-eksistere? Vi ser jo, hvor utilpas han føler sig, når han er nødt til at vende ind til byen for at tjene penge til udstyr

Det vi så kan konkludere er at du mener det er ok og etisk forsvarligt at stikke af fra det hele, uden at give nogen form for lyd fra dig, fordi du føler for det. Sådan er vi jo så forskellige. Jeg mener det minder om et selvmord og at det er lige egoistisk nok.

Forældrene har muligvis begået fejl, men vel næppe noget der retfærdiggør at skulle leve i uvished på sådan en måde. Mon ikke de elskede ham? Synes ikke man får anledning til at tro andet, selvom faderen da er et svin på visse punkter. Og hvad med søsteren?

Gu er han da mega egoistisk og hamrende naiv, men det tager da ikke noget fra filmen og dens fine problemstillinger...

Det kan du fint konkludere. Ikke fordi "man føler for det", men fordi det er hans kald. Dog er ordet "etisk" et knudret ord at bruge, da det vel binder sig til ens opførsel overfor andre, hvor hans handlinger er nødvendige overfor sig selv.

Moralsk synes jeg det er fuldt ud berettiget. Hans mål fra starten er, at opnå en mental bevidsthed om sig selv og livet. Det mål kan opnåes på én måde, der indbefatter, at han er nødt til at frasige sig sine forældre, der har opbygget deres egne og deres børns identiter på løgne, og vil lære ham værdier han ved, er forkerte. Så han gør hvad han er nødt til. Igen, ikke for at straffe forældrene, eller fordi de fortjener at skulle leve med smerten, men fordi det er nødvendigt.