Snak

Jeg er enig i den almindelige opfattelse: at Jim Jarmusch i ca. halvfemserne ikke levede op til den tidlige 80´erminimalisme, men at Broken Flowers udgjorde et lille comeback.

Jarmusch er ok plus i min bog. Jeg synes dog aldrig, han har lavet et mesterværk.

Dead Man er, som Macho (?) skriver, lige den anelse for langtrukken til, at den er rigtig god.

Night on Earth er en rigtig god film. Den lider dog under fejlcastningen af Winona Ryder som hårdkogt taxa-chauffør. Der skal sgu mere end lidt olie i hovedet og en smøg i kæften til at gøre hende til en trucker. Hun overspiller helt vildt.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg klart vil anbefale filmen til enhver.

Bedste casting ever: Tom Waits, John Lurie og Roberto Benigni i (mesterværket) Down by Law.

Lee Van Cleef er jo fucking sej i Hævn for dollars på DR1 nu.

Nu er jeg ikke klar over om jeres Big Lebowski–diskussion kom som følge af dette, men Kanal 5 viser den på tirsdag, kl. 22:00.

Det var et fedt score der kørte ligefør. Men det er også Ennio Morricone.

Det er iøvrigt en skandale at han aldrig har vundet en oscar, når nu den langt kedeligere John Williams har vundet dem i spandevis.

@kaffe og andre

Valley of Elah gik tilsyneladende ikke i fredags (i hvert fald ikke i Palads), men den vil jeg tage ind og se ved lejlighed. Tak for anbefaling.

Jeg endte alligevel med at købe billetter til kung fu panda, og blev noget overrasket over at det faktisk er en udmærket tegnefilm. Den kan som sådan godt anbefales. Problematikken består selvfølgelig i at til tegnefilm, er der altid forældre, der har deres lorteunger med i biografen, så man bag sig konstant kan høre fraser som: "hvad sagde han?", "åhr, han er vild", "er han død, far?", osv. Muligvis et hit hvis man er børneelsker. Ren benzin på bålet for børnehadere.

Sir Cum har endnu en gang fuldstændig ret i hans 21-beskrivelse.

Jeg saa Sweenet Todd og The Orphanage i weekenden.
Musicals er ikke lige min kop te, men jeg kedede mig ikke under Sweeney Todd, historien er spaendene og brutal, flot filmet (elsker Tim Burtons graasorte verden). Det musikalske blev kun lidt for meget et par gange, hvor der var nogle for hoeje toner.
The Orphanage var jeg til gengaeld skuffet over. Den bruger alt for velkendte tricks, og jeg havde gennemskuet plottet mere eller mindre en halv time foer det var meningen. Jeg havde forventet mere af Del Toro.

Er det egentlig Jarmusch der har lavet Coffee And Cigarettes?

Det aller værste er nu, hvis mor har taget sønnike med ind og se en film med engelsk tale og så lige føler for at skulle oversætte hele filmen for møgungen. Mener faktisk, at man burde kunne blive fritaget for straf, selvom man slog tænderne ud på sådan en person. Hvad siger jurahovederne til den - kan det gå ind under mentalt selvforsvar?

Har selv haft et Ricky Gervais/Stephen Merchant trip de sidste 14 dage, så har set samtlige afsnit af the Office og første sæson af Extras. Der er nu ikke noget som god britisk humor uden tilsat dåselatter. Og specielt Kate Winslett er fantastisk i et enkelt afsnit som telefonsex-advokerende nonne :-)

Glæder mig til sæson to med gæsteoptrædender af blandt andet David Bowie og Ian McKellen.

Jeg må indrømme, at jeg kedede mig bravt til Sweeney Todd. Er stor Burton-fan, men synes slet ikke, at den havde magien og humoren fra hans andre film. Kunne godt mærke, at den var lavet på oplæg af noget, hvor han ikke havde haft fuld kunstnerisk frihed.