Nu forbryder jeg mig muligvis overfor både skrevne og uskrevne regler, men jeg kunne ikke lige finde en tråd med titlen ´dårlige film´ og føler trang til at give luft for min galde.
Jeg havde igår den tvivlsomme fornøjelse af at bruge ca. 70 minutter af min søndag aften på Cloverfield.
Jeg havde intet hørt om filmen, men jeg har en barnlig svaghed for monsterfilm og min interesse blev straks vagt af de mange rosende ord og anbefalinger bag på filmen.
Første irritationsmoment var da det gik op for mig, at det formentlig var ´håndholdt´ kamera hele vejen igennem, hvilket man allerede er træt af iløbet af den ca 20 minutter lange introduktions-fest med skamløs, intetsigende tv-dialog.
Når så monsteret omsider gør sin entré, bliver man for alvor træt af kameraføringen samt kameramanden, som selvfølgelig er kernen i konceptet, men ikke desto mindre voldsomt irriterende.
Plottet er bare papirstyndt og personerne er alle overfladiske og ligegyldige for seeren.
Lad mig i den forbindelse blot fremhæve den ultimative hollywood kliche: Jeg-elsker-hende-den-lækre-men-jeg-venter-med-at-sige-det-til-der-
kommer-et-300meter-højt-monster-og-river-hele-byen-i-småstykker. Dér laver jeg mit move...
Til sidst ønsker man bare at monsteret skal knuse dem alle, så vi kan blive færdige.
90% af filmen er en (gudskelov relativt kort) ørkenvandring, for det meste i ´håndholdt´, rystende mørke til lyden af hovedpersonernes konstante gentagelse af "Oh my God!!!", "What is that?!", "Run!!". Når man en sjælden gang får et glimt af monsteret, er det selvfølgelig kun i et splitsekund og... jeg kunne blive ved, men stopper her.
Hvad synes I andre, har nogen set den?