Snak

Sagtens! Bare hold øje med butleren!

De syv Samuraier er netop et overstået kapitel. Igen må jeg fremhæve Kurosawa og sine films kvaliteter. I denne film er det Mifunes karakter som gør filmen ekstraordinær. Heath Ledger og Jokeren - go home!

De Syv Samuraier og Yojimbo er de bedste film, der nogensinde er lavet. Drengerøv eller ej (dog mest ikke-ej).

Ingmar Bergmans Djævlens Øje, som jeg netop har set, gør det åbenbart heller ikke dårligt. Muligvis den sjoveste film, som jeg længe har set.

Men helt enig, Pibe. De 7 Samuraier er helt igennem gennemført. Og jeg har til dags dato ikke overtalt nogen at se den. Har du set Rashomon? Den er på højde, vil jeg mene.

Jeg så "Samuraierne" for mange år siden og var ikke afsindigt begejstret. Givetvis smag og behag. Som udgangspunkt bør alle vel give den en chance. Hos mig dumpede den bare.

OFF TOPIC: Er der andre end mig, der mener, at den HJERNEDØDE IDIOT, som fik den "fremragende" ide at ændre Filmmuseets månedlige program til en lille aldeles intetsigende pamflet, skulle tvinges til se samtlige afsnit af Huset på Christianshavn??

#Amor

Ikke for at puste til ilden igen, men så alligevel:

Du afskriver altså næsten fuldstændig realisme i film, eller hvad? Er det virkelig så stor en virkelighedsflugt for dig at sætte dig foran skærmen?

Jeg har det selv modsat - jo mere filmen har rod i virkeligheden, jo bedre. Det er der det typisk rører mig.

Synes, at det er meget tyndt, at du kan afskrive hele genrer, mens du kan godkende andre - tyder på et meget snæversynet verdensbillede. Du synes jo så f.eks., at Festen er noget juks - både fordi det er dogme, en realistisk historie og at der foregår moralsk forkerte ting. Det må jo næsten være verdens dårligste film i dine øjne.

Dogme har haft enorm betydning for dansk film, og at du skærer dem over én kam defineret af den efter min mening dårligste af dem(Idioterne), er rimeligt hårdt. Genså lige Mifunes sidste sang den anden dag(nu vi snakker Kurosawa) og den har så fantastisk meget at byde på på trods af, at den i Hollywood- eller horror-øjne har en meget lille hverdagshistorie.

Det er godt nok nogle pænt tynde argumenter du disker op med Amorbavian. "Realistiske film er ofte på niveau med en gymnasiestil." Det er jo helt hen i vejret og dummere generalisering skal man da lede længe efter. På den anden side har du jo så også sagt at du mest holder af gysere og at SAW filmene var sindsygt gode, så egentlig burde man ikke rigtig regne din mening for noget særligt. Det kunne dog være rart at opdrage lidt på dig, så du kunne få øjnene op for en verden af oplevelser med film der ikke lige omhandler monstre og massermordere, eller hvis fornemmeste opgave er at give dig et chok hvert 10. minut...

Hehe Sir_Cum. En kulturel uddannelsesinstitution kunne vi godt bruge her i DK. Ellers skulle man indføre det i folkeskolen med lærerne som de onde smagsdommere. Men hæld nu ikke malurt på bageret mht. Amors filmsmag!

eller hvis fornemmeste opgave er at give dig et chok hvert 10. minut...

Så misser du det dybereliggendemotiver. Måske er du på gymnasieniveau, og så bliver de realistiske film, jeg tænker på, pludselig til filosofiske fortællinger?
Så det er fint nok, at vi ikke regner hinandens mening for noget særligt. Jeg ved jo godt at en film i dine øjne er god, bare den har vundet nogen priser, og er i toppen af IMDB´s pop chart.

Nej du har som sædvanlig ikke fattet en hat af det hele, men det er holdt op med at chokere. Kan du fortælle lidt om de "Fleste" film, som efter din mening er på gymnasieniveau. Er det broke back mountain? Har du flere eksempler så øs da endelig ud af din visdom, som er så dybsindig at resten af bold.dk og verden åbenbart ikke har set lyset.

I det hele taget hænger de ting du siger ikke rigtig sammen synes jeg:

"
Meget groft sagt, er jeg mest til "ikke-realisme", fordi realisme stinker (groft sagt, igen) bl.a. pga. det natuligvis afspejler samfundet og alt det lort (som utroskab), der er i den (ofte med en kvalitet paa hoejde med en gymnasiestil). "

Derefter skriver du noget med at du ikke behøver en film til at fortælle dig om de slemme ting i samfundet. Altså det er jo en form for generalisering der er helt ude af proportioner. Kunne det tænkes at der var endnu dybere liggende emner? Kunne det tænkes at du kunne lære noget nyt, eller kender du til alle realistiske problemstillinger? Det virker altså lidt som om at du ikke forstå film der indeholde realisme, for at skære dem over en kam på den måde er lidt underligt. HVad synes du om "Der Untergang" fx? En historisk fortælling om noget der er sket, altså realisme. Gymnasieniveau?
Og hvordan harmonerer det med din hang til film med massemordere osv. De findes jo rent faktisk, dog ikke sikkert de lige opererer på SAW-niveau alle sammen.

Som en skriver, kan man undre sig over at du har brug for en komplet virkelighedsflugt når du sætter dig foran TVet eller går i biografen. Der må ikke være noget der minder om den virkelige verden. Det er da lidt hult, og i den grad gymnasieagtigt, eller endda et niveau under. Udover porno er gysere vel noget af det mest fordummende.. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan nyde en gyser i ny og næ, men det er sgu ikke meget man får med sig hjem..