Snak

De ville i hvert fald vælge nogle andre film, hvis de havde måttet bestemme...

"De ville i hvert fald vælge nogle andre film, hvis de havde måttet bestemme... "

Måske det skulle prøves at analysere og fortolke deres film.

Måske, men så er vi nok ovre i danskafdelingen og der befinder jeg mig ikke. Jeg har primært orienteringsfag.

"Jeg har primært orienteringsfag. "

Ja ok! Så bliver valgfriheden mærkbart indskrænket.

@sword

Jeg har generaliseret ja, men også taget forbehold for det. Som jeg nævnte i OL tråden så har jeg nok ikke forklaret/begrænset hvad jeg mener med "realistiske". Jeg har da også her givet klart udtryk for at jeg tit kan nyde dem. Men mange overser det, der ikke stikker i øjnene.
Fra starten af har min kritik udelukkende gået på historien, den tynde historie, der ikke lærer mig noget nyt. Dermed har jeg aldrig sagt at de film, jeg kritiserer her, og siger at de kan skrives af enhver gymnasieelev (med lidt respekt for sig selv), ikke kan være ganske underholdende, og bruges som tidsrøver.
Af de film, jeg kritiserer (men som er nogenlunde "store")kan nævnes Pusrsuit of Happines (nævnt før), Crash, Brokeback Mountain, Hotel Rwanda, Monster, The Weather Man, Trainspotting. Jeg har dem alle undtagen de første tre.
Det min kritik altså, kort sagt, gik på at i sådanne film er historien for banal. Så jeg siger ikke at jeg ikke har nydt (nogle) af de ovenstående, men holder stadig fast i fortællingen er på gymnasieniveau.

Gysere og sci-fi kan være lige så lommefilosfiske som enhver anden genre.

Jeps, men de får til gengæld ikke halv så meget anerkendelse som ovennævnte film.

P.S. Håber jeg har hjulpet lidt på forståelsen...

I øvrigt er min yndlingsfilm Fight Club, som nok indgår under realisme, trods alt. Men den har den af mig efterspurgte dybde. Selvom historien i den nok også kunne være skrevet af en gymnasieelev med et ordforåd over 2000 ord. hehe...

"I øvrigt er min yndlingsfilm Fight Club"


Say no more, say no more.

Hvordan kan jeg være mere irriterende end typer (for at være mild) som Okocha, med deres oneliners, der skal lyde så smarte, men bare er bevis på børn i en voksen krop?

Jeg kan prøve, men det er svært...

amor

Hvordan kan jeg være mere irriterende end typer (for at være mild) som Okocha, med deres oneliners, der skal lyde så smarte, men bare er bevis på børn i en voksen krop?

Vel fordi man kan sætte sig ind i deres holdning, hvorimod du rent faktisk prøver at argumentere.

Amor

Så realistiske film er tynde historier, som foregiver at tage udgangspunkt i den virkelige verden? Jeg forstår stadig ikke dit eksempel med gymnasieelever. Hotel Rwandas manuskript f.eks. kunne vel ikke være skrevet af en gymnasieelev? Eller instrueret for den sags skyld?

Din argumentation er svær at følge. Jeg mener, at du overser at linke mellem belæg og påstand. Når jeg kritiserer en film for at være dårlig, lægger jeg vægt på forudsigeligheden, skuespillet, hvordan den er klippet, originaliteten, om den holder inden for snævre rammer m.m.

Du fejer din egen genre ´realistiske film´ væk med, at plottet er banalt. Er virkeligheden da banal, eller hvad mener du? Det er længe siden jeg så filmen, så jeg kan ikke bedømme den på stående fod.

Kan du ikke også lægge Fight Club ind under ´realistiske film´?