Snak

En film kan sagtens passe til mere end en genredefinition. Godfather kan med rette sammenlignes med en del ikke-gangsterfilm pga. sit episke drev. Dette gør ikke filmens gangsterelement mindre og gør ikke andre episk drevne film til gangsterfilm.

Bestemt. En fremragende cowboyder film. Tror jeg vil se afslutningsscenen...

Hackman: "see you in Hell William Munny..."

Clint: "Yeah..." KABLAM!

En mand ser rødt 3 er iøvrigt Comedy Gold. Der bliver skudt nogen! Konastant! Plottet er nærmest ikke ekstisterende, andet end Bronson skal ha hævn for et eller andet.

KaBOOOM!

Razz, det var jo netop ikke en Dirty Harry 7, han "slap af sted med".

Jeg skriver jo også, at Clinten har fulgt med tiden og nævnte endda en af hans nyere selvtægtsfilm før.

Det skal ikke være Shakespeare, og jeg har som sagt ikke set Death Sentence, men at dømme efter anmeldelserne kan det næsten dårligt blive mere primitivt. Sammenholdt med at den er instrueret af manden bag Saw-serien. Den slags underholder mig som regel ikke, det fornærmer mig snarere. Ikke af politisk korrekthed eller sådan noget, men måske fordi min tid spildes.

Nu har jeg aldrig set Saw og regner heller ikke med at komme til det, men det ændrer ikke ved at Death Sentence er stramt og effektivt skruet sammen.

At tale om film kan fornærme ens intelligens er ret beset udtryk for at man ikke har ret meget af det. No harm intended.

Clinten udtalte iøvrigt i forbindelse med release på Unforgiven, at der var tale om en dirty harry bare i et andet miljø.

Figurerne i Unforgiven er nu som jeg husker det noget mere tvetydige end det vi ser i 70ernes selvtægtsfilm. I bedste postmoderne stil.

Fornærmende ringe, familiejournalen, tærkrummende, kald det hvad du vil. Men nok om film jeg ikke har set.

Hvad der slog mig var egentlig, at filmens manglende kvaliteter ligesom skulle "undskyldes" ved at genren i øvrigt ikke er det store sus.

At der er flere lag i Unforgiven skyldes jo nok der forhold, at der var A list actors på de store roller.

Det var iøvrigt ikke et spørgsmål om at skulle undskylde filmens kvalitet, men er man inden for den genre så er det jo ikke stort skuespil man kan regne med, men derimod nogle faste ingredienser som kan leveres på forskellig vis, men som grundlæggende er de samme.

Kan man få fornærmet sin intelligens af noget så banalt som en film, så ser det ærlig talt skidt ud.

Det er ærlig talt ret fordummende.

MAsserne druknes i lort. Det er da fornærmende.

Der skal mere end gode skuespillere til en god film, jo. Heat er en klassiker, den nye med Di Niro/Pacino bliver det ikke.

Unforgivens status kunne også skyldes, at Clinten med filmen til dels "aflivede" den western/vigilantemyte, som han havde været med til at opbygge.

Den traditionelle myte er vel den, journalist/forfatterfiguren leverer til sine læsere i Unforgiven. Sådan en Bronson historie med et facit og uden mellemregninger.

Heat er da kun en klassiker, hvis man var 12 år, da den havde premiere.

Den er som minimum 45 minutter for lang og skuespillet er for påtaget særligt Kilmers, men også De Niros.

Unforgiven er en klassisk western. Du må have set for få i genren til at kunne vurdere det.

Når du siger noget fornærmer din intelligens, så taler du jo ikke om masserne, men så prøver du at hævde dig selv og det har den modsatte effekt. Særligt når du har Michael Clayton som aktuel favoritfilm.