Snak

He he, Amor, hvad havde du regnet med? Det er sguda ikke så kompliceret

Jeg forventede da ikke at den var SAA aandsvag! Men det var nu konen der argumenterede for at vi skulle se den, for nu havde vi set uhyggelige film de sidste par gange. Eller JEG har set dem, for hun skaermer da alligevel for oejnene naar der er "fare" paa faerde eller musikken bliver nervepirrende.. hehe..
Men hun syntes ogsaa at Zohan var daarlig og undskyldte bagefter. :)

I oevrigt saa jeg den der "Frontieres". Jer, der roste den her, gav den lidt for meget ros IMO. Eller jeg opfattede det saadan. Den er alt for klassisk i opbygningen, og det goer den ikke til supergod at den har et meget staerkt politisk tema.
Dermed ikke sagt at den er daarlig. Den er jo rimelig klam, spaendende til tider, og blod faar man da nok af. Slutningen er dog en anelse for langtrukken. Der var sgu ikke grund til den der I-am-still-alive-scene...

"Unforgiven er en klassisk western. Du må have set for få i genren til at kunne vurdere det."

Stagecoach er en klassisk western - hvor helten er nybyggertypen, der har svært ved at acceptere det mere civiliserede samfunds snævre rammer, fordi det bl.a. kollidere med hans moral og tro på individets frihed. Og pengemændene (og det, der driver dem) er oftest de egentlige skurke og indianere og lign. blot forhindringer på vejen.

Mr. McCabe & Mrs. Miller af Altman er så vidt jeg ved den første egentlige antiwestern, der forsøger at aflive myten om nybyggerheltens sande moral i forhold til det korrumperede civiliserede samfund, hvor den, der har pengene, har magten. Der er således ingen egentlig helt, nærmere en antihelt, ingen åbne betagende vidder, men nærmere monumentan gold og kold natur, og til sidst en slutning, hvor kapitalismen sejrer over den driftige men magtesløse nybygger.

Nu er det rigtig lang tid siden, jeg har set Unforgiven, men nedenstående synes nærmere at passe på en antiwestern end en klassisk western.
Sakset fra IMDB:

"But his wife is gone. Farm life is hard. And Munny is no good at it. So he calls his old partner Ned, saddles his ornery nag, and rides off to kill one more time, blurring the lines between heroism and villainy, man and myth."

John Wayne spillede nu ligeså ofte en del Munny lignende roller, herunder hans oscar performance True Grit.

Tiden var dog en anden, så volden og grovheden kunne ikke være så eksplicit som den er det i Unforgiven.

"Tiden var dog en anden, så volden og grovheden kunne ikke være så eksplicit som den er det i Unforgiven."

Selvom volden i Stagecoach ikke er så eksplicit, så falder der nu en del indianere i filmens sidste del, uden at filmens helt fremstilles mindre heroisk af den grund - snarere tværtimod. Og vold og drab havde ikke en entydig funktion i film, før krigen - langt fra.

Volden og Munnys drab i Unforgiven understreger vel ikke ligefrem et heroisk aspekt ved Munnys karakter?

Nemlig, Unforgiven er meta eller i hvert fald stærkt revisionistisk. MAnden uden navn i Sergio Leone land (heller ikke klassisk western, jo, men alligevel) var "den gode" nichts weiter, mens han i Unforgiven er "den gode" - som dræber kvinder og børn, skyder folk mens de sidder og skider, siger "deserve´s got nothing to do with it", osv.

Mit klassikerbegreb er måske for bredt mht. Heat, men der er tale om en god film med A-liste actors, som stadig er en "referenceindspilning". Hvilket ikke er tilfældet for de tos seneste film. Men fair nok, hvis du vil hævde, at der til en god film alene kræves store skuespillere.

Bortset fra at udtrykket "total yndlingsfilm" nok har et skær af ironi over sig, så er Clayton en glimrende film, som ville have vundet flere af de store priser, den var nomineret til, hvis ikke den havde haft konkurrence af flere og måske endnu bedre film netop i 2007.

Hvad er der i piben idag ?

Vrøvletobak?

"Men fair nok, hvis du vil hævde, at der til en god film alene kræves store skuespillere. "

Det kan du vist ikke læse ud af mine indlæg. Stram op. PFT.

Heat er for lang og Michael Mann er en reklamefilmsinstruktør.

Fribytter, jeg tror du misforstår. I de film, hvor John Wayne (som han gør ofte) spiller den stille mand, der får vækket fortidens minder, så er volden ikke så eksplicit som i Unforgiven, men det ændrer ikke på motivet.

PRøv evt. at se True Grit eller Sons of Katie Elder.

"PRøv evt. at se True Grit eller Sons of Katie Elder."

Det kunne være, jeg skulle det. Men for mig at se er Unforgiven mere antiwestern end klassisk western - og det er bl.a. i kraft af den eksplicitte og kyniske vold, som vel sætter Munnys motiv og handlinger i et lidt tvetydigt lys (hvis det var sådan motiv skulle forstås).

Razzz, du antydede da, at a-liste skuespillere nok var det, som gør Unforgiven ikke er ren Charles Bronson.

Unforgiven fotæller da bestemt (også) en anden historie end de tidlige westerns, men skønmaleriet af livet på prærien blev jo ret hurtigt afsluttet og eksempelvis ikke dyrket af John Ford i særlig stort omfang.

Jeg synes du ignorerer den der film noir "alle er skyldige" tematik i Unforgiven. Wayne og Dirty Harry har et dårligt temperament, men skyder punks. Unforgiven er mere selv en punk.

Ah, John Ford var vel fuldblods nybyggeroptimist i hvert fald til og med Liberty Valance.