De bedste historiske dramaer jeg kan komme på, er Leoparden af Visconti og Barry Lyndon af Kubrick. Begge er stort anlagte udviklingsdramaer, som dog stadig holdes ret personlige.
Ellers er de tit enten for langhårede eller for konventionelle.
Jeg er fan af Terrence Mallick, men The New World er imo lidt for lyrisk og spirituel, dvs. langtrukken. Det samme gælder The Mission.
Aguirre af Werner HErzog er syret jungle amok i Apocalypse Now stilen, men hvor det historiske decideret bare er en setting, og man fornemmer, at Herzog har en "dagsorden". Min version er dubbet fra engelsk til tysk, og selvom det er produktionsholdet bag, der selv har stået for dubbingen, så irriterer det ret meget.
DEn Sidste Mohikaner med Daniel Day-Lewis af reklamemanden Michael Mann sidder lige i hollywoodskabet.
DAvid Lean har stået bag en række af de der virkelig pompøse episke periodefilm som kan være ret svære at sluge og som tit går tabt i rent udstyr.