Snak

"Har lige set Gomorra i Grand. Den kan varmt anbefales, omend den ikke lokker med et godt skåret plot eller traditionel karakterindlevelse (imø)..."


Der er en fin artikel i Ekko #42 om den og Il Divo og Italien mere bredt.

The Midnight Meat Train...mærkelig film om en metro-slagter, der tjener en flok undergrunds monstre. Folk har alligevel valgt at give den 6,9/10 inde på imdb, så den skulle jo have en chance: http://www.imdb.com/title/tt0805570/

Pineapple ekspress, for satan den film fik mig til at grine mange gange, sjældent har jeg set en komedie der gør det den skal, så godt.

Jeg syntes den var ringe... utrolig lang og ligegyldig...

alt seth rogen rører ved er guld værd i min bog :P

den er ingen undtagelse. sindssyg fed film. ham james franco er også for fed i den film!

""Har lige set Gomorra i Grand. Den kan varmt anbefales, omend den ikke lokker med et godt skåret plot eller traditionel karakterindlevelse (imø)..."


Der er en fin artikel i Ekko #42 om den og Il Divo og Italien mere bredt."

Jeg har faktisk lige læst artiklen idag, og den er ganske fin. Men lidt pudsigt er det dog, at artiklen (som dog ikke er en anmeldelse) kort ridser alle karakterskæbnerne op, når man tænker på Bukdahls spoiler-alert-anmeldelse af Kandidaten...

Men der er selvfølgelig en væsentlig genreforskel (og historierne er jo allerede tilgengængelige i bogform), og at man kender til karakterskæbnerne på forhånd tager intet fra filmen imø.

Jeg har til gengæld ikke set filmen, endnu, men som du er inde på, er dden vel i det hele ret dokumentarisk anlagt.

"alt seth rogen rører ved er guld værd i min bog "

Så burde du stille nogle krav....

http://www.youtube.com/watch?v=cqi5F5MqqTQ&feature...

"Jeg har til gengæld ikke set filmen, endnu, men som du er inde på, er dden vel i det hele ret dokumentarisk anlagt."

ja det er den. Artiklen i Ekko kalder den en dramadok, men, hvorvidt filmens materiale er fiktivt, kan nok diskuteres (med henblik på bogforlægget - den kunne såmænd nok også kaldes et dokudrama).

Men det er en underfundig opbygning eller grundspænding, der på den ene side, gør, at man frastødes af Camorraens kyniske og inhumane logik, og på den anden side bevirker, at man gør sig skyldig i selv samme tankegang, når man følger figurernes ageren og færden - det er klart et sigte, at få en til at fornemme og sanse filmens paranoide og klaustrofobiske stemninger og situationer og på den baggrund rent instinktivt og intuitivt at (be)dømme figurernes valg - samtidig med at en sådan vurdering og vægtning af folk på et mere overordnet plan fremstår som moralsk forkasteligt. I slutscenen gør den dobbelthed sig helt klart gældende.