Snak

Ja. Den er ganske underholdende. Og fortjent nominering til McDormand.

Igår var jeg alene hjemme, så jeg tænkte, at det nok var bedst at få set et par af de film, jeg ved, min kæreste ikke kan holde ud.
Jeg lagde ud med Down By Law, som jeg købte for 25 kr. i TP i sidste uge. Som med de andre film af Jim Jarmusch jeg har set, var jeg imponeret over billedsiden, som var virkeligt flot, og tager jeg fejl, hvis jeg siger, at den eneste kamerabevægelse, der er i filmen er panorering?
Jeg kunne også godt lide dialogen, som er minimalistisk og absurd. Ligesom i de andre Jarmusch-film, jeg har set. Og stilistisk synes jeg, det er mindblowing, at filmen er fra 1986.
Når det er sagt, så kommer vi til et andet træk, denne film har til fælles med andre af samme instruktør, nemlig at jeg ikke forstår meningen med filmen, hvis der er en.
Eller sagt på en anden måde: Der er så vidt jeg kan se ingen klar pointe med filmen, og det forvirrer mig. Kan nogen hjælpe?

Herefter så jeg Bliktrommen. Den forstod jeg slet ikke. Jeg er sikker på, at man, hvis man er betragteligt bedre begavet end mig, kan sætte alle mulige af de absurde hændelser i filmen ind i en større sammenhæng, som gør den drønsymbolsk. Men jeg er bare tabt.
Og ikke nok med det. Mange film har jo flere lag, hvoraf mange sikkert flyver hen over mit hoved. Men det behøver jo ikke at betyde, at filmen bliver uvedkommende for den, der ikke forstår de dybere lag. Det ser man jo fx i de bedre børnetegnefilm.
Men i tilfældet Bliktrommen må jeg indrømme, at på trods af alle de skrækkelige ting, der sker, så efterlades jeg komplet kold. Jeg er så ligeglad, og det, tror jeg, har ikke været meningen. Måske bliver man kun rørt, hvis man forstår, hvad filmen egentlig vil.
Igen: Kan nogen hjælpe mig til at forstå denne film, som vandt en Oscar, og som jo derfor pr. definition er både god og dyb.

@ Kaffe (Down by Law)

"... den eneste kamerabevægelse, der er i filmen er panorering?"

Nej det kan vist godt passe.

Jeg tror ikke, man som sådan skal finde en dybere mening med personerne og hele historiens forløb. Slutningen lægger jo nærmest op til sådan en erkendelse af, at kultur og attitude blot er et skin eller en illusion jf. denne der korsvej Lurie og Waits står overfor til sidst. Man fornemmer, at personerne i et eller andet omfang har bevæget sig fra et sted til et andet fra filmens begyndelse til dens slutning. Men ikke en bevægelse, der sætter dem istand til at agere udenfor de stereotype roller, de indtager i begyndelsen. Altså deres personlige udvilkingen har ikke været tilstrækkelig i forhold til det narrative forløb de sættes ind i - tror det er pointen... Hvis det giver mening.

Mener Jim Jarmusch har udtalt efter at været blevet færdig på New York University´s school of film, at han måtte fralære sig en masse fra sine elevskoleår for at kunne lave film - det kan ihvertfald indikere, at han ikke er så meget for gængse narrative kompositioner, og hvorfor han givetvis spiller bold op af tilskuerens forventninger i en film som Down By Law.

Bliktrommen har jeg ikke set, men den kunne købes i sidste uge for 20 kr i Tiger...

@ Kaffe

Øverste link under "Bliktrommen" på Google må vist være bedre, end hvad nogen bruger her på bold.dk skulle kunne bidrage med omkring filmen.

Hvorfor? Det henviser til bogen...

Filmen med den tyske dværg/dreng :). Så den for mange år siden kan dog ikek specifik huske nogle scener men der var en ubehagelig stemning igennem hele filmen, kan huske en scene hvor han prøver at slå en mand på ryggen mens han løsner bukserne og er ligeglad. Den film og især den scene var meget ubehagelig tror jeg så den som 10 årig ell lign.

Fribytter.

Tak for hjælpen. Ja, det er tydeligt, at Jarmusch ikke er som de fleste, og måske har jeg bare set så mange hollywood-film de seneste år, at min tolerance overfor det sære og tilsyneladende meningsløse er svundet ind.
Jeg nød den nu alligevel. Og måske var det netop følelsen af manglende forløsning, der irriterede mig lidt. Man er vel blevet så vant til, at man for at leve op til dramaturgiens regler ikke har lov til at kalde livet det, det er, nemlig ofte komplet absurd.

Nick.

Tak for tippet, men da den omtale, du henviser til, netop omhandler romanen og ikke filmen, og da der er laver en hel del om på plottet, så vidt jeg lige kan få øje på, så forklarer det ikke så meget, som jeg ikke selv havde regnet ud i forvejen. Der er et væld af scener i filmen, som jeg ikke helt forstår, og det er dem, jeg kunne tænke mig at få et bud påmeningen med.

Meget er vel bare lettere absurd magisk realisme eller noget som kan fortolkes efter forgodtbefindende.

Den står ikke helt frisk i erindringen, men hvis du eksempelvis tænker på hestehovedet, så slog det mig som et billede på pervers nazistisk dødkult, som moderen af hensyn til familien forsøger at krepere, idet hun ender med at æde af sildene.

Jeg synes filmen giver et interessant (om end måske lidt for forsonligt) billede på en "almindelig" medløbernazist i form af middelklassefaren.

http://www.imdb.com/title/tt1125849/

den her skal jeg sgu se..

Har sgu ikke hørt om den, men Darren har ikke skuffet mig før, så det lover godt...