Snak

Med film- og medievidenskab får du ikke en jobbeskrivelse i hånden, når du er færdig - det er rigtigt nok. Til gengæld kan du bruges i et bredt spektrum af jobs rundt omkring i mediebranchen.

Forvent dog en vis skepsis fra de håndværksuddannede folk i branchen. Har været ude i længere diskussioner med den slags folk om, hvorvidt vi egentlig er noget værd. Blandt andet beskyldte en lysmand mig for ikke at have nogen værdi, fordi jeg ikke kunne sætte lys. Han forstod ikke rigtigt, at mit job var at få ham til at sætte det for mig :-)

"Blandt andet beskyldte en lysmand mig for ikke at have nogen værdi, fordi jeg ikke kunne sætte lys. Han forstod ikke rigtigt, at mit job var at få ham til at sætte det for mig :-)"

Hehe, det var da lidt af en beskyldning - "fagmand" eller ej.

Han var nok bare et fjols. Han forstod heller ikke rigtigt, hvorfor vi brugte penge på at caste deltagere til et quiz-show. Vi kunne da bare udvælge nogle tilfældige, der kunne gøre det lige så fint. Det var jo bare almindelige mennesker alligevel.

Det lyder han ihvertfald til at være.

"Blandt andet beskyldte en lysmand mig for ikke at have nogen værdi, fordi jeg ikke kunne sætte lys. "

Haha. Du kunne have fremvist ham din løncheck, da jeg formoder, den er højere. Det er i hvert fald en måde at måle værdi udfra.

Fribytter:

Det skræmmer mig lidt, at du ´flygter´ fra film- og medievidenskab. Måske jeg burde læse journalistik og historie i stedet. Omvendt har jeg en forbandet lyst til at tilegne mig viden især omkring filmhistorie og -branchen, hvorfor det ikke er helt nemt at fravælge.

Det lyder dog som en god ide, at du mixer alle de humanistiske discipliner; dog så længe at du opnår tilpas indsigt indenfor de respektive felter.

"Det skræmmer mig lidt, at du ´flygter´ fra film- og medievidenskab. Måske jeg burde læse journalistik og historie i stedet."

Det hænger dog også sammen med, at filmvidenskabsoverbygningen er blevet mindre valgfri forstået sådan, at der ingen valgfrie emner er længere - kun tilvalgsemner... Dog er der i de obligatoriske elementer en høj grad af frihed til at trække det i en bestemt retning.

Desuden er der opstået den groteske situation, at deciderede filmfag (som eks. fransk impressionisme og lign.) ikke bliver udbudt i samme omfang og ikke nær så hyppigt længere, da de er for smalle, hvilket betyder, at egentlige filmfag ikke udbydes i nogle semestre, hvorfor eks. dansk-overbygningen til tider har været det eneste sted, som man kunne få et filmfag.

Moderne kultur har derimod stadig valgfrie emner (måske kun et egentlig) ved siden af tilvagsemnerne. Og man kan sagtens skrive filmopgaver her også.

"Omvendt har jeg en forbandet lyst til at tilegne mig viden især omkring filmhistorie og -branchen, hvorfor det ikke er helt nemt at fravælge."

Grundfaget er jo som sådan fint nok og direkte adgangsgivende til flere forskellige overbygninger (bl.a. moderne kultur), hvorfor mange faktisk ikke vælger film- eller medievidenskab som overbygning. Grundfaget er jo netop også bredt funderet (måske lidt for bredt en gang imellem), idet det jo både favner film- og mediedelen, og man får stadig en ok forståelse af filmbranchen og især -historien.

"Det lyder dog som en god ide, at du mixer alle de humanistiske discipliner; dog så længe at du opnår tilpas indsigt indenfor de respektive felter."

Jeg synes faktisk, at netop dybden på film- og medie allerede var lidt et problem, da man havde fag, der gerne ville "nå" meget på meget kort tid. Dog har de lavet det sådan, at man ved seks af sine eksamener (inkl. BA-projekt) selv skal vælge sit pensum (dog skal det godkendes), hvilket betyder, at man igen kan præge fagene en smule selv og gå meget i dybden med et emne - friheden opvejer lidt det breddeperspektiv, der ligger i det enkelte fag. Jeg har bl.a. ved to eksamener koncentreret mig om franske film med forbindelse til Rive Gauche-miljøet - den ene eksamen var sågar i faktateori og -analyse (min film var dog en slags dokumentar). Desuden kan man også sagtens beskæftige sig med journalistik - dog nok uden selv at bedrive den - hvis man vil det.

PS. filmhistorieeksamen er dog ren sort skole.

B&O har i årevis arbejdet med et forbruger-panel, hvor de valgte den opløsning som fjernsynet skulle være indstillet med og det var stort set aldrig den matematisk bedste opløsning

Den bliver du noed til at uddybe, ellers bliver mit svar gaetteri.
Du taenker maaske paa deres lidt aeldre paneler, hvor de koerte lavere oploesning end andre producenter paa det tidspunkt?
Ellers ligger forklaringen maaske i at du taenker paa deres plasma-TV (produceret af Panasonic), der pga. plasmateknologien koerte en lavere oploesning?

Udenom dette er der det faktum, at for nogle aar siden, var B&O bagud i billedkvaliteten (utroligt meget bagud, hvis man tager prisen i betragtning). Det er de blevet bedre til, men de fleste high-end TV slaar stadig B&O i billedkvalitet/gengivelse.

Det var mest et svar til Amors spørgsmål om man kunne forestille sig at en filmoplevelse blev bedre i en selvvalgt dårligere opløsning.

Det kan man da sagtens, men den snak gaar ud paa andre faktorer end dem vi snakker om.
Hvis du har et GODT TV (altsaa med korrekt farvegengivelse, ikke stoej paa billedet o.l.), med f.eks. HD oploesning og et FULL HD TV, der ikke er stykker ordentlig sammen, ja saa er det selvsagt at foerstenaevnte levere et bedre, rettere sagt mere korrekt billede.
Foerstenaevnte kunne vaere sidste aars Pioneer modeller (508XD f.eks.) og det sidstnaevnte en Full HD Samsung LCD.

Hvis du taenker paa ovenstaaende faktum, at B&O ikke leverede det bedste billede, saa kan du ikke rigtig bruge dem som argument paa at lavere oploesning kan give bedre billede/oplevelse.

Det er dog ogsaa vigtigt at adskille oplevelse og billedgengivelse/kvalitet.
Mange synes at "pumpede" og "kraftige" farver "ser" bedst ud, men ift. korrektheden af dem, kan de ikke vaere mere "off the track"/

EDIT: For at undgaa misforstaaelse, saa taenker jeg paa, at man godt kan synes at en 8mm film paa en 40" giver bedre oplevelse end Transformers BluRay paa en 65", selvom den sidste giver bedre billedgengivelse/kvalitet.

Uden at være sikker tror jeg at Razz mente at B&O valgte sigtede efter den opløsning der gav det bedste billed, hvilket så åbenbart ikke var den højeste opløsning de havde mulighed for.

Nu har jeg ikke selv haft fornøjelsen af at se en bluray film, men aspektet af hjemmevideo kan jeg godt følge, om jeg vil få samme føelse vil tiden vise, men du kan ikke være sikker på at Matti oa. og dit "perfekte" setup er ens, da i tydeligvis har forskellige kriterier/smag, ala den rå fisk.

@Bishop

Det kan sagtens vaere. Dog proevede jeg stadig at gaette mig til en forklaring, ud fra hvad jeg kender om B&O og teknologien. At de, i de naevnte paneler, valgte en lavere oploesning kan skyldes, at teknologien til en hoejere ikke var god nok i deres oejne. Dermed var der ingen grund til at blaese oploesningen op, hvis billedbehandlingskredsloebet (eller noget andet) ikke kunne haandtere det ordentligt.
Det haenger sammen med mit Pioneer vs. Samsung eksempel. Et bedre TV med en lavere oploesning kan sagtens levere et bedre/mere korrekt billede end et daarligt TV, med hoej(est) oploesning.
Dette er dog bare (som regel) ikke BluRays, filmens eller afspillerens skyld, men det daarlige fjernsyns.

Jeg gaar ud fra at Matias har set BluRay (BD) paa en LCD skaerm. Jeg synes at de fleste LCD´er for daarlige. De giver et for kunstigt billede, uden dybde, og med for staerke farver (isaer hvis de ikke er kalibreret). De kan vaere at det er den effekt, Matias kalder hjemmevideo, og saa kan jeg godt forstaa, at han er skuffet, selvom skarpheden er hoejere. Jeg ser heller ikke film paa sadanne skaerme.

lakeview terrace blev set igår, og hold da så kæft hvor er Samuel L. Jackson en verdensklasse skuespiller, som den chikanerende nabo, som er politibetjent. Man bliver virkelig mere og mere irriteret på ham, som filmen skrider frem. Super god film, og super skuespil!