Snak

Jeg så Behind the Mask: The Rise of Leslie Vernon i går aftes. Den kan varmt anbefales.

Det er en "dokumentar" (mockumentary) om ham her Leslie, der gerne vil være den nye Freddy Krueger, Jason Vorhees eller Michael Myers. Han bliver så opsøgt af et filmhold bestående af to kameramænd og en reporter, der skal lave et program om hans "rise".

Filmen foregår i en verden, hvor Freddy og Jason er virkelige mordere, der har eksisteret i småbyer rundt omkring, og Leslie Vernon har så planen om at blive den lokale legende i den lille by, han bor i. Han hævder at være den samme person, som en lille dreng, der blev myrdet af landsbyboerne mange år tidligere, men som nu er kommer tilbage for at få hævn.

Det fantastiske ved filmen er, at man så følger hans forberedelser til mordnatten. Man ser, hvordan han har udvalgt ofrene samt det sted de skal myrdes i god tid. Inden den store begivenhed går han rundt og forbereder stedet ved at sømme vinduerne fast, tage batterierne ud af stedets lommelygter, pille ved relæet osv. og planlægge hvert enkelt mord, samt den reaktion han kan forvente af de resterende. Det er hårdt arbejde at være massemorder og kræver detaljeret planlægning. Man ser ham træne hårdt til det, fordi han jo skal kunne styrte rundt uden at virke forpustet, og man følger hans overvejelser om udvælgelsen af "den jomfruelige overlever" som er den eneste, der måske kan stoppe ham.

Anden halvdel af filmen bliver lidt forudsigelig, men den er stadig tiden værd, og selvom der står, at det er en gyser, så griner man sig igennem dele af den. Et klasseøjeblik er lige inden teenagerne dukker op ved det hus, de skal myrdes i. Leslie er færdig med sine forberedelser og sidder sammen med filmholdet, mens han næsten græder over, hvor lykkelig han er, nu da hans store øjeblik er kommet. Han er i øvrigt en sympatisk fyr gennem hele filmen.

Amor:

Filmen er bestemt meget eksplicit, og det synes jeg den vinder på.

"Og hvad ender det med for hovedpersonen? Ikke en skid. "

Det er netop hele filmens pointe. Jeg er enig i, at filmen intet fortæller som normalt begavede mennesker ikke ved, men en ting er viden, en anden ting er at komme ind på livet af denne viden, og det synes jeg filmen formår.

@ Jeg har elsket dig så længe (SPOILER!!!) (@ Sword)

Det er præcis slutningen, jeg synes, der er ødelæggende for filmen, da det hele netop bliver unuanceret rosenrødt. Hvis moren i stedet havde slået sit barn ihjel med et halvkoldt hjerte, så havde det netop været interessant og kontroversielt, da man så havde empatisk havde identificeret sig med en amoralsk forbryder (eller noget).

Hvis man er til de på den ene eller anden måde korrumperede og ødelagte mennesker, så kan jeg anbefale Bruno Dumonts film.

@ Jeg har elsket dig så længe (SPOILER!!!) (@ Fribytter)

Rigtig nok. Men det havde ændret problemstillingen betydeligt. For jeg tror, at instruktøren vil have os til at diskutere, hvorvidt det KAN være i orden at tage livet af sit eget barn. Men nok om den. Filmen var værd at se; en i rækken.

Kan "Direktøren for det hele" anbefales ?

Kommer på DR2 i aften

Den blev dårligt modtaget af anmelderen, hvor Trier bl.a. blev kaldt Ole Opfinder, tror jeg, det var, pga hans automavision klippesystem. Men jeg var ganske godt underholdt - den er jo ikke en rendyrket komedie, men forholder sig distanceret til genren. Man behøver nu ikke reflektere vanvittigt meget over filmen for at få noget ud af den imø. Bestemt et kig værd.

Så lige Gomorra her igår. Det er en god gangsterfilm, helt klart.
Den er bygget op sådan så man følger flere forskellige personer med hver deres forhold til Comorraen, som den napolitanske gangstergruppe hedder.
Det er dog ikke alle historier der er lige spændende at følge vil jeg sige. De mest spændende var for mig, to unge fyre der kommer på kant med gangsterne.

Lilja-4-ever

Klassefilm.

Lukas Moodysons dystre film var bedre end jeg havde turde håbet på. Oksana Akinshina, der spiller Lilja er virkelig overbevisende og brænder igennem som den forladte og noget naive Lilja, der havner i et levende mareridt.

Man bliver bare ikke i godt humør af at tænke på hvor ofte dette scenarie udspiller sig i real life. Skræmmende.

Ja, Lilja-4-ever er god. Starten bringer nærmest tårer frem, især når man genser filmen. Fremragende valgt track.
Filmen virker bl.a. på at man kan "connecte" med Lilja og hendes skæbne. Man føler for hende og hendes smerte. Den rammer lige i hjertet.
Det er det, Mammut ikke opnår.

Så The Wrestler i går - den er fremragende, og det er Mickey Rourke sandt at sige også.