ADVARSEL: DETTE INDLÆG INDEHOLDER SPOILERS FRA AVATAR-FILMEN!
Lige præcis, repos. Kender man til Cameron og Titanic, så må man vel vide hvad man går ind til. Det var heller ikke karaktererne i filmen der fangede mig rent historiemæssigt, men derimod den historie der ligger i samspillet mellem naturen og de væsner der er en del af den. Nu ved jeg ikke hvad du mener med "teknik" (om det kun er 3D, special effects og sådan), men jeg var vildt begejstret over selve historien bag, lige fra det netværk hele planeten er samlet i, til plante-og dyrelivet man får et indblik i, og så naturligvis de blå folks samspil med naturen. Men jeg er også lidt en tree-hugger, så nok derfor jeg fandt den del mere fascinerende end så mange andre. Det virker som om der er en fantastisk baggrundshistorie, lidt a lá Lord of The Rings, som desværre ikke bliver sat mere i scene, fordi vi skal høre på irriterende Segouney Weaver og Mr. Blow´em´up Marine.
Jeg synes dog det skal nævnes at figurerne i Avatar er noget bedre end i Titanic. Taget i betragtning af at man følger en større række karakterer, hvis udvikling (for visse, en ikke-eksisterende udviklign) over en lang periode skal klares ret hurtigt, så havde jeg da sympati for de blå folk, med primær fokus på Neytiri. I Titanic tror jeg de eneste karakterer jeg fandt havde lidt indhold, var hende moderen der fortæller godnathistorie til sine børn mens vandet fosser ind, og så de 4 musikere... Og det var ellers kun 2-3 personers historie man skulle fortælle i Titanic (en historie som folk kender, hvorfor fokus meget lettere kunne lægges på personerne og deres udvikling), modsat Avatar der jo skal starte fra et nulpunkt i biografgæsternes bevidsthed.
Jeg tror at Avatar ville have været en fænomenal bog, hvor Cameron (eller eventuelt en kompetent forfatter) kunne give sig tid til at føre læseren ordentligt ind i Pandoras verden og historie, og således få gjort karaktererne langt mere interessante. Det virkede, ironisk nok, som om 2½ time egentlig ikke var nok.