Snak

"2012" er uden tvivl en film der skal ses i biografen. Jeg så den desværre selv hjemme, og i den ramme bliver man ikke så imponeret over hverken billede- eller lydeffekter. Og det er vist det eneste den film har at byde på. Historien har, som Halil skrev, store huller. For mig blev det næsten komisk i filmens sidste del.

Zlatko Buric var decideret pinlig i den måde han overspillede sin rolle.

On Topic:

DEAD MAN
FORAAR, SOMMER, EFTERAAR, VINTER...OG FORAAR. (Den film med faerrest ord, der siger mest. Chaplin udelukket.)

Off Topic:

SURROGATES. (Halvanden time, jeg aldrig faar igen.)

Så Goodfellas for første gang i går. Spændende indblik i gangsterverdenen for en ikke-italieners karriere i underverdenen. Joe Pesci var en skræmmende mand i den film.

Ynglingsfilmene i den genre er dog stadig Scarface og den italienske Gomorra.

Både Avatar og 2012 er helt klart film, der vil blive tilknyttet min BD-samling, når de engang udkommer.

Begge er fede film på hver sin måde.

Det er jo noget vrøvl. Begge film er jo udelukkende fede på grund af samme grund, nemlig effekterne. Skuespillet og historien er jo stort set til lossepladsen.

Det er jo noget vrøvl. Begge film er jo udelukkende fede på grund af samme grund, nemlig effekterne. Skuespillet og historien er jo stort set til lossepladsen.

Der er vi så ikke helt enige.

Selvfølgelig er effekterne fede i begge film, men historierne er ikke de samme, og skuespillerne gør imø et godt arbejde i begge film.

At historierne ikke er identiske var heller ikke det, jeg sigtede til. Pointen var selvfølgelig, at historierne i begge film både er uoriginale (uoriginalitet kan selvsagt være glimrende udført), og ovenikøbet middelmådigt udført. Skuespillet er i den grad klichéfyldt i begge film, hvilket i øvrigt kendetegner både Emmerich og Cameron.

Hvis man sammenligner med Regnar Grasten vil man selvfølgelig komme til den konklusion, at skuespillerne i Avatar og 2012 gør det godt. Det er dog ikke skuespillet, der bærer hverken Avatar eller 2012, og derfor er det i bedste fald også middelmådigt. Zlatko Buric er eksempelvis direkte latterlig i 2012. James Cameron er vel nærmest selvbestaltet ekspert i en-dimensionelle figurer, der kan dræne enhver historie for liv.

Jeg må erklære mig enig i, at skuespillet i 2012 - til tider faktisk er decideret pinlige, men ellers generelt af en nogenlunde karakter. Og at filmen bliver for åbenlys amerikansk, det tænder mig en smule af.

Det skal dog ikke forhindre folk i at se den, da alene effekterne imo gør filmen mere end værd at se.

Dog synes jeg Woody Harrelson skuespil er good fun og det løfter filmen en smule, selvom han har en semi-bi rolle.

@ repos

Det er nu ikke fordi jeg sammenligner med Ragnar Grasten.

Du har nogle gode pointer, men så ringe var skuespillet nu ikke imø. Selvfølgelig ligger der ikke nogen Oscar og venter til nogen af skuespillerne, men de kan nu godt være deres job bekendt.

Mhs. til Zlatko Buric, så synes jeg egentlig han gjorde det fint som excentrisk (staveplade?) mangemillionær, en smule overdrevet måske, men det generede nu ikke mig.

Mhs. til Zlatko Buric, så synes jeg egentlig han gjorde det fint som excentrisk (staveplade?) mangemillionær, en smule overdrevet måske, men det generede nu ikke mig.

Enig. Ingen grund til at lave karakter-mord på ham, da han faktisk gjorde det udmærket.

Filmen var bare for overfladisk, og amerikansk til at nogle kunne gøre sig rigtig godt bemærket. De fleste ser den vel også for effekternes skyld.

Sammenligningen med Regnar Grasten står for mig, som det eneste sammenligningsgrundlag, hvis man mener skuespillet i de to film var godt.

Kritikken går ikke på Buric, men den rolle han spiller, er jo håbløs og skærer i den grad i øjnene.

At amerikanske er et skældsord, er ikke et synspunkt, jeg deler. Der er masser af gode eksempler på, at det storladne fungerer fint i andre film. Men netop Emmerich og Cameron kan i deres iver for det overdimensionerede ikke formå at skrue en god historie og godt skuespil sammen. Teknisk er deres film til gengæld overdådige, og det er deres force, som de dyrker til fulde.

At skrive, at filmene er gode pga. af skuespillet, er det samme som at påstå, at man holder med Liverpool pga. deres PL-titler.