Snak

At skrive, at filmene er gode pga. af skuespillet, er det samme som at påstå, at man holder med Liverpool pga. deres PL-titler.

Pyha, så er det jo godt, at jeg ikke skriver det nogen steder, hvis den var henvendt til mig.

Hehe, men at skuespillet er godt, er sgu også stramme den mere, end filmene kan holde til.

Så forøvrigt Zodiac i dag, og på trods af den lange spilletid var jeg godt underholdt.

Zodiaz? Er det filmen om han/hende massemorderen man aldrig har fanget?

Synes overhovedet ikke man kan sammenligne skuespillet i 2012 med Avatar, er dog enig i alt der bliver sagt om kritikken af 2012. Personligt synes jeg Avatar, er den bedste film i 2009, da jeg levede mig helt ind i denne fantastiske verden - hovedsageligt pga de fremragende effekter, mens skuespillet er fint , men ikke bærende.

Fint? Hovedrollerne er så karikerede, at man skulle tro Avatar parodierede Armageddon, eller whatnot, hvilket den ikke gør. Det var jo til tider tåkrummende pinligt, så forudsigeligt rollerne udviklede sig og hvor lidt kant skuespillerne formåede at bidrage med. At den var flot, det vil jeg ikke tage fra den, men for fanden, skuespillet var ikke godt/fint, det var knap nok tåleligt!

"Zodiaz? Er det filmen om han/hende massemorderen man aldrig har fanget?"

Yes. Den er ret god, men også meget, meget lang.

Ang. Avatar så må jeg indrømme jeg blev grebet, på trods af den noget banale historie (skuespillerne gjorde det fint, med det de nu havde at arbejde med).

Sam Worthington formår jo ikke at tilføre sin karakter noget som helst. En klasseskuespiller kunne eksempelvis have fremstillet Jake Sully som værende splittet mellem at følge videnskabsmændene eller soldaterne. Dette bliver i filmen bare til en glidende overgang. Noget af dette kan naturligvis tillægges manuskriptet, men Worthington har ét udtryk, der sidder fast hele vejen igennem.

Ligeledes er ham den unge videnskabsfyr ganske enkelt uudholdelig i større doser.

Det er egentlig sjovt så forskelligt man kan se på skuespillet i en film som Avatar. Skuespillerne efterlever det manuskript, de nu engang har fået stukket i hånden, og kandiderer vel som udgangspunkt ikke til Oscars af nogen art.

Avatar er vel heller ikke ligefrem en film, der skal leve på skuespillernes præstationer, snarere tværtimod.

Min oplevelse er efterhånden, at det stort set er den samme form for kritik skuespillere får i sådanne special effects-film, hver eneste gang.

Fred være med det, hvis bare det overordnede billede man har af filmen er i orden, og man har følt sig underholdt, så kan det vel være ligemeget, at skuespillerne har spillet 2. violin.

Min oplevelse er efterhånden, at det stort set er den samme form for kritik skuespillere får i sådanne special effects-film, hver eneste gang.

Der er nu mange eksempler på, at der kan leveres godt skuespil, også i film, der er stort opsatte rent teknisk. Eks. er Harrison Fords spændvidde begrænset, men i filmen, jeg referer til i min undertekst, leveres det fint skuespil af både ham, Rutger Hauer og flere andre.
Will Smith har også leveret et par gode roller i sammenlignelige film, selv om han også tenderer det overspillede, så tilfører han som regel sine karakterer langt mere end tilfældet er med Worthington i Avatar.

Skal vi tage en film fra i år, så leverer Sharlot Copley som Mikus van De Merwe i District 9 en fremragende præstation, hvor han virkelig udvikler sin karakter undervejs i filmen. Udviklingen fra nørdet bureakrat til actionhelt afvikler han glimrende.

Fred være med det, hvis bare det overordnede billede man har af filmen er i orden, og man har følt sig underholdt, så kan det vel være ligemeget, at skuespillerne har spillet 2. violin.

Delvis enig. Både 2012 og Avatar synes jeg var fine biograffilm, men til gengæld vil jeg næppe gense dem derhjemme. Dertil er både historie og skuespil for tyndt. Det kunne jo have være lækkert, hvis man udelukkende havde sat James Cameron til at styre den tekniske side af sagen, og så lade en mere kvalificeret (og dem er der mange af) instruktør tage sig af indholdet. Så havde resultatet været en sublim film, i stedet for et flot, men ret indholdsløst, skrummel

Det som jeg syntes 2012 gør brilliant, er fra start at lægge en helt klar linje at her skal der overspilles og overdramatiseres helt vildt. For hver gang vores helt er ved at dø, så bliver det trukket heeelt vildt langt ud, så at hver gang tænker man "nej NU kan de ikke trække den længere ud", så næste klip er lavaen, vandet eller hvad der nu er i nærheden, lige præcis ikke kommet nærmere alligevel, og der er lige plads til at få klippet en skrigende unge ind etc. Det er fedt, og den ironiske distance klæder filmen enormt meget, og gjorde den for mig til en ret sjov oplevelse.