Redigeretons 14. jul 2010
Trainspotting glorificere vel ikke ligefrem livet som narkoman.
Men det er alligevel en smule attraktivt (er stadig lidt solgt på introduktionstalen), ganske som livet som indisk gadebarn ikke bliver glorificeret i slumdog millionair, men alligevel ikke virker helt ufedt - og man kan jo bare vinde i who wants to be a millionair.
Som kritik er det dog ganske malplaceret, da Doyles mission aldrig har været at være at prædike for sit publikum, men derimod at lave uimodståligt smukke og udsædvanelige scener, og fortælle medrivende og hjertevarmende historier.
Requiem er ond, grusom, grum og genial film.
Som heller ikke prædiker men er dybt ubehagelig.
Om den fanger det helvede det er at være narkoman sandfærdigt ved jeg ikke, men man bliver i hvert fald taget med på en rejse i ren nedagående retning, her er ikke nogen forløsning eller kære mor til sidst.
Det er en af de bedste film jeg har set, jeg har dog endnu ikke fået plastikken trukket af DVDen som jeg købte for omkring 3 år siden, og det sker nok heller ikke lige med det samme.
@Amor.
Mindst fem gange?, og hvordan har dine håndled det så?.
Someday, someday, someday, someday, someday, someday Leeds United