Snak

@amor

Fedt det med Perfect Blue. Vidste jeg ikke. Skulle man måske få set.

Jeg er helt tosset emd Requiem lige som jer. Det er vel nok min yndlingsfilm. Soundtracket er også helt fantastisk. Det er så dystert og ondt, især efter man har set filmen.
Her er et et remix fra det remix album der er udgivet med filmens musik:

http://www.youtube.com/w…3e3iAxJaUXc


"This isn´t happening... and if it should be happening, it would be alright.. So don´t worry Seymour, it´ll all work out.. You´ll see already, in the end it´s all nice"

DR2 kl.20.00 i aften - Der Untergang

Ellen Burstyns rolle(i Requiem), som den speed og tv-afhængige mor kan altid få hårene til at rejse sig en smule omme i nakken.

Den eneste af hans film jeg ikke har set er The Fountain. Den fik vidst også en rimelig blandet modtagelse da den kom ud. Nogen som har set den?

Ja, og det er nok hans dårligste, men den har stadig en masse interessante lag som skal studeres ved flere gensyn. Mangler dog stadig at se PI...yea, I know..

Pi så jeg for en del år siden. Den er bestemt et kig værd. Low budget, sorthvid og pænt syret. Måske man skulle give den et gensyn.


Hans næste film bliver iøvrigt om Wolverine fra X-Men. Spændende hvordan han håndterer hvad der umiddelbart lyder som et typisk Hollywood/Blockbuster tema.

Nu har jeg desværre sjoflet lidt med aktiviteten herinde den seneste uges tid, og har derfor misset, at der kom respons på mine kommentarer om inderen. Som jeg vist også skriver, så synes jeg ikke han overgår Fincher, sammenligningen er i højere grad på baggrund af samfundskritikken i begges film, hvor begge giver udtryk for et syn, som jeg deler.

Jeg synes The Sixth Sense var rigtig godt skruet sammen, og det var tydeligt, at der var lagt meget arbejde i historien og plottet, ligesom skuespillerne gør det forbandet godt. Også Unbreakable fastholdt min interesse, selvom jeg skal indrømme, det ikke er en film, der er blevet set mere end én gang. Mine roser til Shyamalan er dog primært baseret på The Village og The Happening, som jeg har (gen)set inden for kort tid. Begge film - omend sidstnævnte fremstår en smule svagere - berører temaer som jeg synes er meget interessante og som tidligere anført med en veludført lussing til mange dele af vores samfund. Derudover synes jeg det er forfriskende, den måde han formår at underspille scenerne, men alligevel skabe en skarp følelse af utryghed hos mig som seer. Jeg har bemærket, han ofte har fået skudt i skoene, at han er prætentiøs men jeg kan ikke se, at ovennævnte film på nogen måde er prætentiøse.

Jeg har ikke fået set Lady in the Water, hvorfor jeg måske har været heldig at være forskånet for de værste udslag af denne side af manden.

SÅ blev Oscar nomineringerne annonceret. Bier fik en og jeg har sgu allerede været på 8 af de 10 nomineret til bedste film.

Spår:

The Social network
Colin Firth
Portman

Jeg kunne egenligt godt lide Shyamalan, specielt Unbreakable og Signs, men jeg synes godt nok han er faldet af på den med hans seneste film.

Jeg undrer mig noget over rosen til The Happening fra dig og repos. Skuespillet er noget af det værste jeg har set længe og logiken i filmen virker helt skævt.

F.eks har jeg svært ved at forstå at de bliver ved med at rende rundt sammen med de drenge, når det hurtigt bliver tydeligt at man bør være så få som muligt sammen.

De finder det også absolut nødvendigt at bryde ind i et hus efter mad, på trods af at de har været på flugt i mindre end et døgn.

Din kritik er jeg såmænd overvejende enig i. Jeg korrekser fluks mig selv, og indrømmer, at filmen er særdeles svagere end The Village, og jeg skal også ærligt indrømme, at han scorer mange point på tematiseringen, som rammer min indre hippie. Skuespillet synes jeg nu ikke fejler noget, Wahlberg svinger meget fra film til film, men netop i denne, synes jeg han gør det fint, dog uden at være prangende.

Mit største problem med filmen er ikke, at de fortsætter med drengene, men snarere, at de så hurtigt ræsonnerer sig frem til det korrekte svar på, hvordan man undgår at blive smittet. Det er så langt ude en teori til at begynde med, at jeg finder det ret usandsynligt, at man kunne nå frem til løsningen på så kort tid og med så lidt viden, som figurerne har på det tidspunkt.

Når jeg alligevel kan leve med disse fejl og mangler, så er det som sagt, fordi den alligevel rammer mig i mavesækken, det øjeblik jeg har slukket for den. Fordi jeg på mange punkter er en blødsøden idealist velsagtens, men hey, vi skal jo også underholdes af og til.

Jeg fornylig set Season of the Witch. Latterligt ringe. Og Buitiful. Ingen film har gjort et større indtryk på mig.