Drabsscenen har de fleste vel hørt om, før de ser filmen anyway. "Det ender galt fornemmelsen" ligger således i baghovedet uanset hvad. Og hvis ikke den gjorde, så måtte det være op til instruktøren at formidle den følelse. De enkelte scener (som i sagens natur forløber efter almindelig kronologi) er i øvrigt så afsondrede fra hinanden, at rækkefølgen ikke gør den store forskel.
Irreversible er ikke den slags film, hvor publikum burde sidde med en "det ender galt" fornemmelse indtil det brutale klimaks. Hvis den var vist sådan, med en normal kronologi, ville den ikke være mere end en eksploitativ, kvindefjendsk tortur-porno. Med den omvendte kronologi er filmen en hel anden -- det værste og mest chokerence kommer først, og resten af scenerne er set i bagklogskabens lys. Det giver en helt anden (næsten moralsk) tilgang til hævn, vold og seksualitet, og scenernes rækkefølge er jo netop grunden dertil.
Ikke nok at man ser hævnakten før forbrydelsen. Tag for eksempel Belluccis lille partykjole. I en normal kronologi ville man fokusere på hendes seksualitet og perfekte bryster, men med voldtægten i mente ser man hende i stedet som sårbar, og tænker "hvorfor kunne hun nu ikke bare have taget noget mindre frækt tøj på." Det chok der kommer i begyndelsen får seeren til at tænke anderledes over hvad der sker i resten af filmen.
SPOILER
Og desuden er de sidste scener meget mere effektive; især nyheden om Alex´s graviditet er en tragedie for os der har set hvordan det hele ender.
Set omvendt, i en normal kronologi ville det være uholdbart (og uberettiget) se at en mands ansigt blive smadret når man allerede før det første slag ved at han ikke er forbryderen.