Snak

"Ja, eller manglende formidling af Malicks karriere... "

Det kan sgu da ikke være andres fejl, at I ikke kender nok til Malick.

Drop bare I´et, Bosse virker nøgternt set nærmest kyndigere på området end du...

Jeg regnede med at filmtråden var stedet at henvende sig med spørgsmål om film?

Det er da deres egen sag, men derfor kan det sgu da stadig være spild af tid. Det er da først sørgeligt, hvis alt kan koges ned til, at folk selv ved bedst.


Modsat "jeg er ikke enig så derfor ved du ingenting"?

Er mediets begrænsninger bare et subjektivt anliggende? Jeg tror, jeg har ret i, at din skepsis er løst funderet.

I relation hvad man mener formidles overbevisende, så ja, det er i høj grad subjektivt.

Selvfølgelig skal han da kun bedømmes på de film, han har instrueret. Andet vil være en meget atypisk tilgang. Det plejer dog at være en typisk fanboy-tilgang.

Tjah, når han står noteret som forfatter og anken bland andet er, at historien halter, er det vel relevant i produktioner hvor han både skriver og instruerer. Jeg kan ikke se hvad det har med fanboy-tilgang at gøre, ud over en undskyldning for at bruge ordet.

"Drop bare I´et, Bosse virker nøgternt set nærmest kyndigere på området end du..."

Wow. Han har været inde på IMDB og set, hvad Malick har været med i som producer og manuskriptforfatter. Apropos Google-snakken. Det er da prisværdigt, men nu skal det heller ikke gøres til mere, end det er.

"Jeg regnede med at filmtråden var stedet at henvende sig med spørgsmål om film?"

Jamen jeg tror ikke, at dine indlæg er off-topic, hvis du er bange for det.

"Wow. Han har været inde på IMDB og set, hvad Malick har været med i som producer og manuskriptforfatter. Apropos Google-snakken. Det er da prisværdigt, men nu skal det heller ikke gøres til mere, end det er."

Bosse, modsat dig, kommer i det mindste med konkrete input om film... Men du er da velkommen til at forløse dit akademiske mindreværd med lidt mere end en spag Heidegger-henvisning.

"Modsat "jeg er ikke enig så derfor ved du ingenting"?"

Nej som i "folk kan rent faktisk spilde deres tid, selvom de selv bestemmer, hvad de bruger den på."


"I relation hvad man mener formidles overbevisende, så ja, det er i høj grad subjektivt."

Mediets begrænsninger er langt hen af vejen ikke et subjektivt anliggende. Det burde være ret ligetil at pege på, hvad der gør, at mediet ikke kan løfte nogle af de opgaver, som instruktører vil have mediet til at løfte. Hvis du ikke kan lide en bestemt type film, så er det jo sådan. Men hvis du ikke kan lide en bestemt type film, fordi du mener, at det, de fortæller, egner sig dårligt til film, så kan du sådan relativt let pege på, hvad det er ved filmmediet, der gør det uegnet. Men lad da folk høre?

"Tjah, når han står noteret som forfatter og anken bland andet er, at historien halter, er det vel relevant i produktioner hvor han både skriver og instruerer. Jeg kan ikke se hvad det har med fanboy-tilgang at gøre, ud over en undskyldning for at bruge ordet."

Det er en atypisk tilgang. Ved du overhovedet, hvordan Malick instruerer da?

"Bosse, modsat dig, kommer i det mindste med konkrete input om film... Men du er da velkommen til at forløse dit akademiske mindreværd med lidt mere end en spag Heidegger-henvisning."

Ja her fem sider senere. Og du er da velkommen til at vise, at du rent faktisk er akademiker, selvom det selvfølgelig er din fritid, du bruger på bold, og den er du jo selv herre over.

Mediets begrænsninger er langt hen af vejen ikke et subjektivt anliggende. Det burde være ret ligetil at pege på, hvad der gør, at mediet ikke kan løfte nogle af de opgaver, som instruktører vil have mediet til at løfte. Hvis du ikke kan lide en bestemt type film, så er det jo sådan. Men hvis du ikke kan lide en bestemt type film, fordi du mener, at det, de fortæller, egner sig dårligt til film, så kan du sådan relativt let pege på, hvad det er ved filmmediet, der gør det uegnet. Men lad da folk høre?

Ja, det er da ganske ligetil at påpege begrænsningerne og det har ikke nødvendigvis noget med typen af film at gøre. Når det drejer sig om at vise publikum noget frem for at fortælle dem det, må du dog være knivskarp. Modsat eksempelvis det skrevne medie, har man ikke den luksus at kunne læse de sidste par linjer om igen, for at få meningen med sig eller lukke bogen og tage en puster. Det kræver at man kan fokusere publikum uden at overvælde dem. Stadigvæk er det dog ikke ensbetydende med, at de visuelle symboler og assosiationer som en given instruktør finder intuitive, bliver fanget af publikum i første hug. Jo mere kompleks budskabet er jo større er kravet naturligvis.
Jeg påstår i øvrigt ikke at det er umuligt, men fejlmarginen er ganske stor.

Det er en atypisk tilgang. Ved du overhovedet, hvordan Malick instruerer da?

Hvis du tænker på arbejdsprocessen så nej. Jeg er mere interesseret i produktet.

EDIT:

Og ja, jeg skal gerne uddybe hvad jeg mener med produktet.

"Hvis du tænker på arbejdsprocessen så nej. Jeg er mere interesseret i produktet."

Han har et meget løst forhold til manuskripter...


"Ja, det er da ganske ligetil at påpege begrænsningerne og det har ikke nødvendigvis noget med typen af film at gøre. Når det drejer sig om at vise publikum noget frem for at fortælle dem det, må du dog være knivskarp. Modsat eksempelvis det skrevne medie, har man ikke den luksus at kunne læse de sidste par linjer om igen, for at få meningen med sig eller lukke bogen og tage en puster. Det kræver at man kan fokusere publikum uden at overvælde dem. Stadigvæk er det dog ikke ensbetydende med, at de visuelle symboler og assosiationer som en given instruktør finder intuitive, bliver fanget af publikum i første hug. Jo mere kompleks budskabet er jo større er kravet naturligvis.
Jeg påstår i øvrigt ikke at det er umuligt, men fejlmarginen er ganske stor."

Omvendt står man selv for billeddannelsen, når man læser, hvorimod man får billederne serveret ved filmen. Filmen er konkret i sit udtryk - det er det skrevne ord ikke. Filmen er altså narrativ, visuel og auditiv på én gang. Jeg har svært ved at se begrænsningerne umiddelbart andet end, at man i biografen ikke kan spole tilbage. I øvrigt kan jeg ikke se, at det er en styrke ved en roman, hvis det er nødvendigt at læse en side igen for at forstå den.

Omvendt står man selv for billeddannelsen, når man læser, hvorimod man får billederne serveret ved filmen. Filmen er konkret i sit udtryk - det er det skrevne ord ikke. Filmen er altså narrativ, visuel og auditiv på én gang. Jeg har svært ved at se begrænsningerne umiddelbart andet end, at man i biografen ikke kan spole tilbage. I øvrigt kan jeg ikke se, at det er en styrke ved en roman, hvis det er nødvendigt at læse en side igen for at forstå den.

Ja du får billederne serveret men ikke betydningen. Der er en hvis grad af suggestion, som forudsætter at publikums associationer er nogenlunde de samme som dine.
Jeg synes klart at det er en styrke ved en roman, at man kan tage sig tid til at fordøje indtrykkene, uden at blive sat tilbage.

Og ja en film er narrativ, visuel og auditiv, men der er ganske stor forskel på hvorledes instruktører vægter det forskellige.
Malick slår mig som en instruktør som ligger meget vægt på det visuelle. Styrken i The Thin Red Line er jo netop, at rammer hovedet på sømmet. Han formår at sætte den menneskelige natur og handlinger i kontrast til den skønheden i den omkringliggende natur, ved brug af de virkemidler som mediet giver.
Man kan argumentere at tematikken er den samme i New World og indianerne med deres forhold til naturen, virker ganske oplagt i den henseende. Her er han dog langt fra at ramme samme niveau, hvorfor det bliver Pocahontas for voksne meets Hr. og Fru Jensen lysbilledefremvisning fra turen til Sydamerika. Her kan man så indskyde Beatiful Country spiller på meget af det samme og selvom du ikke godtager den, sætter den sig også mellem to stole. Her er det bare den narrative del som bliver for dominerende.

Nu står vi med en ny film, hvor mennesket og naturen lader til at være væsentlige faktorer. Denne gang lader det dog til at man går mere ind på det visuelle, med brug af diverse scifi-virkemidler. Deraf min bekymring for at han bliver væk i sit eget univers. The Thin Red Line var relativt simpel, men meget effektiv i sin anvendelse, hvilket virkede til dens fordel. New World knækkede på midten, så det visuelle og historien kørte hver deres sololøb og man fik aldrig et sammenspil. Nu giver man tilsyneladende det visuelle en tand mere, hvilket jeg er skeptisk i forhold til.