Snak

"Ja du får billederne serveret men ikke betydningen. Der er en hvis grad af suggestion, som forudsætter at publikums associationer er nogenlunde de samme som dine."

Meningshuller bruger begge medier i høj grad. Det er ikke et springende punkt i forhold til forskellen på de to medier. Det er derimod forholdet mellem det konkrete og det generelle.

"Jeg synes klart at det er en styrke ved en roman, at man kan tage sig tid til at fordøje indtrykkene, uden at blive sat tilbage."

Man kan ikke tage sig tid til at fordøje indtryk i en film, men der er ofte tid til at fordøje indtryk i en film, og ellers kan det være meningen, at der ikke er tid til det. En film kan vælge begge dele - det kan en roman ikke (uden at skulle rangere filmen højere end romanen).

"Her er han dog langt fra at ramme samme niveau, hvorfor det bliver Pocahontas for voksne meets Hr. og Fru Jensen lysbilledefremvisning fra turen til Sydamerika. Her kan man så indskyde Beatiful Country spiller på meget af det samme og selvom du ikke godtager den, sætter den sig også mellem to stole. Her er det bare den narrative del som bliver for dominerende."

Det er sgu lidt pinligt. Selvom du kun interesserer dig for produktet, forsøger du at lave en hurtig auteur-analyse. I din auteur-analyse inddrager du så film, som en instruktør har været medproducent på (sammen med mange andre). Det kræver en ret hård argumentation at påstå, at Malick som medproducent har haft stor kunstnerisk indflydelse på en film, og det kræver, at du ser bort fra selve produktet og inddrager processen... Det hænger slet ikke sammen.

"Nu står vi med en ny film, hvor mennesket og naturen lader til at være væsentlige faktorer. Denne gang lader det dog til at man går mere ind på det visuelle, med brug af diverse scifi-virkemidler. Deraf min bekymring for at han bliver væk i sit eget univers. The Thin Red Line var relativt simpel, men meget effektiv i sin anvendelse, hvilket virkede til dens fordel. New World knækkede på midten, så det visuelle og historien kørte hver deres sololøb og man fik aldrig et sammenspil. Nu giver man tilsyneladende det visuelle en tand mere, hvilket jeg er skeptisk i forhold til. "

Det lyder for det første ikke som den skepsis, du udtrykte i begyndelsen.

For det andet så har man hyldet Malicks film for evnen til at lade naturen overtage historien. Det er ikke sammenspillet mellem natur og historie, men mere naturens givethed og upåvirkethed i forhold til menneskets kampe og længsler. Det kan formidles godt eller skidt, og det er også en smagssag, om man synes det interessant og fascinerende. Det er dog i høj grad filosofiske film, og her har Malick for det første papirerne i orden, for det andet (selvom jeg godt ved, at diskussionen ikke handler så meget om det længere) så er der ikke umiddelbart nogen grund til at tro, at Malick vil lave en film om en guddommelig kraft, og for det tredje så er der jo vildt mange forståelser af Malicks film, ligesom der er vildt mange læsninger af Heidegger. Om det er en styrke eller svaghed, er jo så op til én selv at afgøre.

Det er sgu lidt pinligt. Selvom du kun interesserer dig for produktet, forsøger du at lave en hurtig auteur-analyse. I din auteur-analyse inddrager du så film, som en instruktør har været medproducent på (sammen med mange andre). Det kræver en ret hård argumentation at påstå, at Malick som medproducent har haft stor kunstnerisk indflydelse på en film, og det kræver, at du ser bort fra selve produktet og inddrager processen... Det hænger slet ikke sammen.

Det kræver en tilsvarende hård argumentation at foretage en komplet ansvarsfraskrivelse.

og for det tredje så er der jo vildt mange forståelser af Malicks film, ligesom der er vildt mange læsninger af Heidegger. Om det er en styrke eller svaghed, er jo så op til én selv at afgøre.

Værende glad for Sartre mener jeg dog at erindre at netop Hiedegger, var misfornøjet med Sartres tolkning. Med andre ord er filosofisk langt fra det samme som abstrakt. Du pointere selv at filmmediet er konkret. Det samme er filosofien. Det er dog ganske muligt at der er mange misforståelser af Malicks film og min er én af dem, men mon ikke han havde noget ganske konkret på sinde da han lavede dem.

"Det kræver en tilsvarende hård argumentation at foretage en komplet ansvarsfraskrivelse."

Nej. Slet ikke tilsvarende.

"Værende glad for Sartre mener jeg dog at erindre at netop Hiedegger, var misfornøjet med Sartres tolkning. Med andre ord er filosofisk langt fra det samme som abstrakt. Du pointere selv at filmmediet er konkret. Det samme er filosofien. Det er dog ganske muligt at der er mange misforståelser af Malicks film og min er én af dem, men mon ikke han havde noget ganske konkret på sinde da han lavede dem. "

Det har jeg vist heller ikke skrevet, at det var. En intention kan være at sætte tilskueren i stand til at se eller opleve ting på en bestemt eller bare anden måde, hvilket ikke er det samme som et budskab. Eller at fokusere på spørgsmålet fremfor svaret.

Nå, nu gider jeg ikke "spilde" mere af min tid på en film, jeg ikke har set.

Så fik man lige set The Express, på en stille fredag aften..

Kan KLART anbefale filmen, som er meget følesesladende og stærk.

Man sidder bagefter og føler sig ikke mindst inspireret, men også irriteret og vred over hvordan filmen ender, da man virkelig får bygget et stærkt "forhold" til Ernie .

Værende glad for Sartre mener jeg dog at erindre at netop Hiedegger, var misfornøjet med Sartres tolkning. Med andre ord er filosofisk langt fra det samme som abstrakt. Du pointere selv at filmmediet er konkret. Det samme er filosofien. Det er dog ganske muligt at der er mange misforståelser af Malicks film og min er én af dem, men mon ikke han havde noget ganske konkret på sinde da han lavede dem.

Hverken Sartre eller nogensomhelst andre er vel som udgangspunkt forpligtet på Heideggers tolkning af f.eks. Sein und Zeit, med mindre selvfølgelig Sartre gerne ville sættes i bås med Heidegger som person, hvilket dog næppe uden videre var tilfældet (nok var Sartre ikke altid lige sympatisk, men der var dog et stykke ´ned´ til (personen) Heidegger).

Hverken Sartre eller nogensomhelst andre er vel som udgangspunkt forpligtet på Heideggers tolkning af f.eks. Sein und Zeit, med mindre selvfølgelig Sartre gerne ville sættes i bås med Heidegger som person, hvilket dog næppe uden videre var tilfældet (nok var Sartre ikke altid lige sympatisk, men der var dog et stykke ´ned´ til (personen) Heidegger).

Jeg bliver lidt forvirret over det noget diffuse "sættes i bås". Når du skriver "ned" til Heidegger, antager jeg, at du refererer til opportunisten og nazisten Heidegger. Dette har som sådan intet med mandens værker at gøre, som Sartre fandt en del inspiration i. Skal du bygge på en anden mands arbejde, er det dog væsentlig at du forstår det. Deri ligger forpligtelsen.
Det bedste eksempel på det modsatte inden for filosofien, er vel nazisternes forståelse af Also sprach Zarathustra af Nietzsche.

Heideggers opportunisme har lige så lidt med hans værker at gøre, som hans senere forsøg på en tolkning af dem har det. At Heidegger forstår sit værk anderledes end Sartre medfører efter min mening ikke nødvendigvis, at Sartre på sin side har ´misforstået´ det.

NAzisterne var ikke forpligtet på Nietzsche, hans værker kan man bruge som man vil. Deres argumentation for, at der var dækning for deres ideologi hans værk var formentlig ret søgt, men det er en anden sag.

Jeg er nu ganske uenig i at man kan bruge folks værker som man vil. Som sagt er filosofien, hvor flyvsk og abstrakt den end måtte virke, ganske konkret i sin hensigt. Derfor er det naturligvis heller ikke i orden at tolke noget fejlagtigt ind i det. I så fald skulle det også være OK, at fejlcitere folk og pille ting ud af kontekst for at illustrere en anden pointe.
Og naturligvis er det uheldig og på ingen måde acceptabel, at Nietzsche får et eftermæle som nazistisk tænker, fordi folk ikke forstår hans værker og plukker hvad de kan bruge. Der er muligvis tale om en misforståelse, men du argumenterer tilsyneladende for at det er tilladt at gøre det med overlæg, hvilket jeg finder absurd.

Det er nazisternes problem, at deres fortolkning af Nietzsche er forvrøvlet eller dårligt underbygget i forhold til de tekster de nu måtte have anvendt - ikke Nietzsches eget. Og det får de jo også at høre for, velfortjent.

Hvad er alternativet? Sartre har skrevet en bog, hvori indgår tolkninger af Sein und Zeit. Heidegger siger nej, jeg uenig i den måde at bruge teksten på. Skal Sartre dementere eller hvad? Trække sin bog tilbage? Sartres formål med at inddrage Heidegger var rimeligvis ikke at finde frem til Heideggers ´hensigt´ med den pågældende tekst.

Nej, hensigten var givetvis at teoretisere videre, hvilket skete på en fejltolkning, nøjagtig som nazisternes. I det omfang man decideret benytter andres arbejde som en del af sit eget står man naturligvis regnskab. Bruger Sartre, jeg tror det var Dasein, i en kontekst hvor han beskriver eksistentialisme, mens Heidegger brugte begrebet til at beskrive noget andet, har Sartre draget en fejlslutning, som Heidegger naturligvis ikke vil lægge navn til.