Snak

Nu vi snakker Ellis, så har jeg altid holdt meget af "The rules of attraction", både som film og bog. Også selvom man tolker lidt rigeligt på materialet. Især fordi den ret fint pisser op og ned på den overbrugte "teen-grossout-sex"-filmkliche.

Omkring manden selv, så køber jeg gerne at han er ret selvoptaget og overlegen. Det er de færreste forfattere der starter deres bog midt i en sætning, helt uden kontekst, og slutter den ligeså, og forventer at læseren kan tage det.

Det er jeg ikke. Seneste skud på stammen, er at Bateman er baseret på ham, samtidig med at han et år forinden var moderne eksistentialist. Ud over det har han set Hank Moody knalde damer og give den som screenwriter og tænkt; "Hey, det kan jeg sgu også gøre. Det er Rock´n´Roll". Det var så den sidste aktie i den litterære sjæl, som gik til
plastic-konglomeraterne, som han blev så kendt for at udstille. CUNT!

Men den er jo med Dawson Leery.

Jeg er dog enig i, at den er nogenlunde vellykket.

The Informers, filmen, skal man til gengæld holde sig fra at se.

Ja, at James "Dawson" Van der Beek spiller hovedrollen er noget af det dårligste PR man kan få.

At han så laver en sjælden set 180 og leverer kommer filmen til gode i stor stil.

Det er jeg ikke. Seneste skud på stammen, er at Bateman er baseret på ham, samtidig med at han et år forinden var moderne eksistentialist.

Men er vi ikke bare ude i hans evindelige legen kispus mellem fiktion og biografisme? Det kan selvfølgelig godt blive trættende i længden, men i forhold til eksempelvis Lunar Park, synes jeg præmissen fungerer ret godt.

Tak til Matias for at ødelægge oplevelsen af film med Christian Bale. Nu lægger jeg mærke til det åndsvage udtryk konstant.

Men er vi ikke bare ude i hans evindelige legen kispus mellem fiktion og biografisme? Det kan selvfølgelig godt blive trættende i længden, men i forhold til eksempelvis Lunar Park, synes jeg præmissen fungerer ret godt.


Det kan være han bare har indset, at det alligevel er mainstream at være hipster nu til dags.

Vi er også ude i, at han opfatter sig selv som nyskabende, til trods for at sidste store værk er 20 år gammel og det var en modernisering af Nietzsche.

Jeg er stor fan af Ellis, men synes han virker ret ligeglad med kvaliteten af hans film. Tror egentlig ofte bare han har solgt rettigheder til højst bydende.

American Psycho anser jeg som umulig at filmatiserer, og filmen er derfor heller ikke vellykket, men anser den nu som et fint forsøg.

Filmatiseringen af Less Than Zero er intet mindre end forfærdelig, og har ingen at bogens kvaliteter. Filmen bliver i øvrigt også svinet til i Ellis nye bog.

Synes Rules of attraction var udmærket, men store dele af bogen er jo en beskrivelse af ungdoms miljøet i 80´erne, så det er lidt underligt at se filmen som forgå 2 årtier senere.

Jeg følger også gerne velvilligt med i Ellis´ excesser i veldoserede portioner. At han bliver selvmodsigende og navlepillende engang imellem er en præmis, jeg kan leve med. Glamorama er ganske underholdende bog

Foregår "Rules..." netop ikke i 80´erne i filmen? Jeg mindes ikke væsentlige popkulturreferencer eller mobiltelefoner etc.