Snak

Jeg følger også gerne velvilligt med i Ellis´ excesser i veldoserede portioner. At han bliver selvmodsigende og navlepillende engang imellem er en præmis, jeg kan leve med. Glamorama er ganske underholdende bog

Jeg forholder mig kun til cunten Ellis og ikke de litterære værker, hvor 2 måske 3 er ganske gode. Det ene fremragende, omend det virker lidt som da munke "opfandt" champagne. Fluke, med andre ord.

American Psycho er en af de mest morsomme bøger, jeg har læst.

Jeg kan godt lokkes med på holdningen om, at den måske ikke er helt så "groundbreaking" som den får kredit for.

Første gang jeg gav mig i kast med den, var af naturlige årsager, dog heller ikke i 91.

Det er vel dens syn på 80ernes hippo-kultur, som var særligt iøjnefaldende.

Men hvilket fluke. Filmatiseringen haltede alvorligt, på trods af en veloplagt Bale.

@Foregår "Rules..." netop ikke i 80´erne i filmen? Jeg mindes ikke væsentlige popkulturreferencer eller mobiltelefoner etc.

Nej, det gør den desværre ikke. Den foregår i 00´erne. Hvis du sertraileren, kan du se at han sidder at filmer med et lille digitalt kamera med display.

Glamorama må jeg flove mig og indrømme, jeg ikke har læst. Men det skal jeg. Unge, grænsesøgende nihilister. Det er lige mig.

Det er vel dens syn på 80ernes hippo-kultur, som var særligt iøjnefaldende.

Gud er død, er en gammel traver.

Naturligvis er manden ikke uden talenter, men det irriterer mig at han undergraver sit eget intellekt, hver gang han åbner munden.

Ligesom Nietzsche inspireredes af antikkens kultur...

Jeg har ikke beskæftiget mig så meget med den "virkelige" Ellis, kun den fiktive. De få interviews jeg har læst virker han ganske rigtigt ikke som noget originalt tænkende geni, men hva...

Ligesom Nietzsche inspireredes af antikkens kultur...

Dog som en banebrydende figur, som ikke havde problemer med at erkende hvor inspirationen kom fra.

Ellis, er selvbestaltet geni, hvor hvert ord er en dyb tallerken, hvis man ser hans interview.

Ingen kan sige sig fri for perseption, hvilket vel er én af de primære drivkræfter bag det at skrive et kritisk værk. Jeg forventer dog at de fleste "intellektuelle" kan erkende dette, frem for at forestille at det kun går én vej.

Ang. filmen er det meget længe siden jeg har set den. Jeg tror mere jeg husker Bale som udseendesmæssigt wellcastet som Bateman, end selve hans præstation. Jeg var i hvert fald meget skuffet over filmen som samlet produkt.

Ang. Ellis synes jeg du er lidt hård i din dom. Med mindre alle referencerne skal fremstå som hans egne kreationer; Imperial Bedrooms, Flaubert-citaterne i de interviews jeg har læst, osv. osv.. så synes jeg ikke det er væsensforskelligt i forhold til, hvad der ellers er oppe i tiden af selviscenesættelse.

Men jeg er som sagt enig med dig i at originaliteten og genialiteten måske ikke er så udpræget, som han selv ønsker det skal se ud. Jeg er dog godt underholdt.

@Borger Louis

"Glamorama må jeg flove mig og indrømme, jeg ikke har læst. Men det skal jeg. Unge, grænsesøgende nihilister. Det er lige mig."

Det er nok ti år siden jeg læste den, så tiden kan have gnavet lystigt i den (rigtige celebrity-personer nævnes i flæng, hvilket var en kuriositet). Det er ikke noget mesterværk, men den leger fint med identitet osv., hvilket i dag selvfølgelig er noget udvandet.

Joh, jeg mindes at den var udmærket - hvis man vel at mærke er til Ellis og trods alt ikke forventer American Psycho-kvalitet.