Snak

Hvis man skal se Eva Greens patter (og busk), så skal man se den fremragende THE DREAMERS (Bernardo Bertolucci).

Jeg så i øvrigt HAYWIRE i går. Se den kun hvis du virkelig ikke har en anden film at se. Bringer intet specielt til genren ud over, at Soderbergh forsøger at gøre den specielt ved at have noget lækkert funky musik i jagte/løbe-scenerne, samt lidt leg med farverne og ingen musik/meget lyd effekter i slåsscenerne (hvilket er fedt).

Jeg kan som sagt godt lide Johnny Depp i de roller, tilsyneladende uanset hvor mange de er. Dvs. jeg har kun set den første af Pirates-filmene, så helt råt sluger jeg ikke det hele.

Er der efterhånden ikke gået en smule inflation i det samarbejde med Johnny Depp?

Han passer jo fint til de mærkelige roller, så hvorfor stoppe? Desuden er Helena Bonham Carter lige så meget med i hans film..

Det bliver bare en kende forudsigeligt. I de senere Burton/Depp film synes jeg sidstnævntes roller begynder at ligne hinanden for meget.

Det kan også være, det bare er mig, der blevet lidt træt af Tim Burton.

Alice In Wonderland er tæt på at være elendig.

Helena Bonham Carter er nu altid fantastisk.

Selvudfordringen er vel væk. Der er ingen af de to der for alvor vil forsøge noget nyt og farligt, så længe de arbejder sammen. Derfor er resultatet varierende grader af "meh".

Selvom jeg synes Corpse Bride var ret god.

Præcis, Klejne.

Det er alment kendt, at instruktører (gen)bruger mange af de samme skuespillere til deres film. Tarantino som eksempel. Men uden afvigelser, bliver det en smule kedeligt, og ja, forudsigeligt. Specielt når Burton efterhånden er så fastgroet, rent genremæssigt.

Helena Bonham Carter og Tim Burton er gift, så det kan vel være årsagen til, at hun som oftest er at finde på rollelisten i hans film.

Sweeney Todd er jeg ret glad for.

Men jeg har også altid haft en blomstrende, skabs-musical entusiast inde i maven.

Jeg har noteret mig, at den slags præferencer er et tabuiseret no-go her bold.

Så vil jeg gerne vise dig lidt moralsk opbakning, Louis, og sige at jeg også har et ømt punkt for gode musicals. Og Sweeney Todd synes jeg er fremragende.

Jeg må også melde mig under den fane. Men det er meget sjældent at man finder ligesindede. Mange af mine venner bliver grønne i ansigtet hvis man udsætter dem for en musical (god eller ej).

I den "genre" er "Dr. Horribles sing-along-blog" med Neil Patrick Harris, af Joss Whedon faktisk ret god.