Snak

Jeg sætter grænsen ved Chicago.

De hundrede dollars det kostede at se det på Broadway, havde været bedre givet ud på palleter, stedmoderblomster og oasis.

Så fik vi set endnu en film. Den eneste vi kunne blive enige om, var en fransk film der hedder "Poupoupidou". Hverken min kæreste eller jeg er frankofile på nogen måde, så det var lidt af et sats, men vi havde begge et godt indtryk efter at læst om den, på omslaget. Jeg ved ikke om det er fordi jeg så sjældent ser franske film, men jeg har et par gange oplevet, at der er en sådan, tiltrækkende stemning i dem. Og så sad jeg hele tiden med fornemmelsen af, at filmen er gennemført godt håndværk. Fra fortælling til skuespil. Filmen handler om en yngre kvindes død, eller rettere, hendes liv og hvorfor hun døde, som bliver opklaret lidt efter lidt efter klassisk detektivarbejde af en ihærdig forfatter, som har fået interesse for hende, og en politimand der trodser de forhindringer, der møder ham. Jeg tror ikke jeg vil anbefale den vidt og bredt, for der er så mange der ikke kan lide film, så snart de kommer derfra, og den er da også alt andet end spækket med de sædvalige virkemidler. Men kan man holde halvanden, alternativ, time ud, i et tempo der er lidt atypisk for den slags historier, og med et sprog man måske ikke forstår et klap af, så kan den være en god oplevelse værd.

Matias, jeg har nu i lang tid haft et godt øje til den film, så må tjekke den ud snart. Dens præmis virker ret vild. Ser også lidt sexy ud.

Mathias, et godt mix af Franske film og Thriller, som jeg kunne forstå at du er begejstret for, er filmen Un Prophet. Hvis ikke du har set den, så gør det. Den indeholder forsvindende lidt at det "joie de vivre", som Franske film for mesten dels er pøset til med, men den er fremragende.

Selve reinkarnationsvinklen spiller kun en meget lille rolle, så den del snyder lidt, i forhold til beskrivelsen af filmen. Temaet er nærmere to menneskers forbindelse til hinanden, selvom de aldrig har mødtes. Og så selvfølgelig den klassiske, at indfinde sig i en rolle, der er i konflikt med den, man virkelig er.

Anders_Feilhaber, mit navn er uden h. Men tak for anbefalingen. Den vil jeg finde.

Så Efter Brullyppet i går, en absolut glimrende film med en uhyggelig sans for detaljerne i historien og spandevis af subtext. En af de bedste danske film jeg har set.

PS: Sweeney Todd er glimrende.

Un Prophet vil du ( Matias) garanteret syntes om, en fransk udgave af Bliod In Blood Out går man aldrig galt i byen over.

He he

Jeg vil gerne anbefale Kill List, som med Mongaards ord begynder som et barsk ægteskabsdrama, fortsætter som lejemorderthriller og ender som en moderne udgave af den britiske gyserklassiker The Wicker Man.

Og så er Let´s Talk About Kevin også ret stærk. Lynne Ramsay er generelt ved at have nogle god film på bagen. Det er åbenbart en kvindefilm, for jeg var eneste hankønsvæsen i salen den aften. Jeg forstår dog ikke helt hvorfor.

GOON. Ikke et mesterværk, men den indeholder mange gode grin og fine linjer.

JOHN CARTER. Overhovedet ikke et mesterværk, og indeholder, bortset fra Lynn Collins, egentlig ikke ret meget der gør den værd at se.

ANCHORMAN 2. Kommer til en biograf nær dig i 2013! Den kan næsten kun skuffe. Det er tid til et gensyn med ANCHORMAN, den svigter aldrig.