Polanskis´ CARNAGE er en mindre genialitet imo. Det er virkelig en fremragende og klogt manuskript, fremsat og udført til perfektion. Den får tankerne mod klassikerne "Scener ur ett äktenskap" og "Who´s affraid of Virginia Woolf?".
Ellers så jeg SHAME, som nærmest er en modsætning hvis man kun kigger på ord pr. minut. McQueen er nu cementeret som manden, der lader billederne tale i stedet for ordene, eftersom han i SHAME viderefører stilen fra HUNGER.
Til sidst blev jeg underholdt af GHOST RIDER.
Wives, be subject to your own husbands, as to the Lord.