"Glimrende film, men også en kende tung at danse med. Kan anbefale at fange interviewet med hans tanker omkring filmen, når man selv har haft lidt tid til at tænke over den."
Det interview vil jeg gerne have et link til og berige min hjerne med.
Jeg synes, Caché stikker til det franske samfunds dårlige samvittighed over deres behandling af indvandrere. Til trods for at det franske fodboldlandshold, i sport i almindelighed, ser meget multikulturelt, så har Frankrig været vanvittig dårlige til at integrere indvandrere. Siden 60´erne hvor Frankring oplevede massiv indvandring, har de gemt indvandrerne væk i små lejlighed i forstaderne, og ret samvittighedsløst har ladet der være sådan, uden at angre de menneskelig omkostninger den manglende integrering har haft. Det synes jeg Caché illustrerer fint med det borgerlige par, og mandens fortid som han slet ikke angrer.
Uden at de to ting har noget med hinanden at gøre så man samme år som filmen blev udgivet, 2005, var der massive uroligheder i forstæderne i Paris. I høj grad betinget af indvandrernes utilfredshed med de manglende muligheder de har for at komme videre i livet.