Snak

Det kan godt være farligt at kritisere Nolan. Der findes horder af Nolan-fans derude.

He He. Han har dog også lavet nogle ganske gode film, Memento, Batman 1 og 2 og The Prestige. Ærgerligt at Batman 3 ikke kunne leve op til de to foregående, der i den grad var toppen af poppen når vi snakker superheltefilm.

Det er for mig en formildende omstændighed ved Nolans film, at de synes at bære et vist personligt aftryk, selv når han gør sig i den helt budgettunge skala. Batmanfilmene (i hvert fald TDK) og Inception forekommer mig at have visse stiltræk til fælles med fx The Prestige. Noget andet er så, at det ofte ikke er nogle træk, jeg bryder mig om (måske en smagssag), og at han i øvrigt sideløbende hermed i vidt omgang benytter sig af de samme billige tricks som alle andre, med fast cuts, suspension af tyngdeloven, osv.

Men det er jo ofte folks anke mod mainstreamfilm, at de er upersonlige studieprodukter.

I øvrigt en anke man måske med bedre ret kunne gøre gældende mod Ridley Scott, på det seneste, end mod Nolan.

Jeg synes også Bane var ok, selvom jeg var glad for underteksterne. Jeg smålo af hans bemærkning "then where´s the body?", da hans henchmen mener at have dræbt Gordon i kloakken.

Det frustrerende med Bane, var at resonansen når han snakkede, fik alt til at runge og vibrere, men når Bale har en tudse i halsen, må man helt op til højtaleren med øret. Jeg elsker desuden nye film hvad det angår. Når folk snakker hører man ikke en skid, men når der er action, er man ved at blive blæst ud af stolen.

Men er det ikke næsten blevet et auteur-træk hos Nolan at lave film, som gaber over alt for meget og forsvinder væk i effekter og tempo?

Nu synes jeg ikke tempoet i Batman var specielt halsbrækkende. Det skaber selvfølgelig lidt forvirring, når man ikke får alt med sig, fordi man fra bunden af flere af plothullerne, fuldstændigt mistede orienteringen.

Det var til tider som i Jurassic Park, hvor T-Rex´en brager ud gennem indhegningen og 5 minutter senere, er der en kant på 50 meter samme sted. Selv da jeg var en lille purk, gjorde det noget ved min rumfornemmelse, som sætter mig på sidelinjen i et par minutter.

10 år senere så jeg så Spielberg blive konfronteret med det, og svaret var noget i retning af; "Jeg er ligeglad, jeg synes det gjorde filmen mere spændende".

Tempoet sænkes af og til, men det samme kan man desværre ikke sige om lydniveauet, herunder tromboneniveauet.

Fribytter, he he, jo, men det er nærmest umuligt at undgå med et Top20-budget. Og at der alligevel er bare en anelse personlighed, der skinder igennem, synes jeg om ikke andet er værd at nævne.

Ikke at jeg går specielt meget op i auteurteori. Grundlæggende er det jo noget romantisk-biografistisk vrøvl, at en film (helst) skulle være et udtryk for intruktørens personlighed.

Christopher Nolan er faldet i den fælde, hvor det primære er at overgår sin forrige film på det tekniske område. Det sker desværre på bekostning af den gode historie.

Memento var nyskabende og interessant, selv om man selvfølgelig kunne stille flere spørgsmål til plottet.
Batman Begins havde både en interessant historie, de gode actionsekvenser og fik pustet tiltrængt liv efter, at Batman var blevet filmmæssigt voldtaget alt for mange gange.

Derfra er det desværre gået ned støt og roligt nedad. Hverken The Prestige, The Dark Knight eller Inception lever op til de to ovennævnte, og jeg frygter, at Nolan har stirret sig blind på, at det konsekvent skal være større, vildere og mere larmende for hver gang. Man of Steel kunne tyde på det.

Forhåbentligt nulstiller han efterfølgende, og kaster sig over noget mere low key. Ellers så er der fare for, at blive spændt for samme vogn som Cameron og Emmerich, og det vil være trist.