Proposition!
Den overraskede positivt. En australsk western, som udstiller både de lovlige og lovløses totale fornedrelse, hvor både systemet og forbryderne torturerer og dræber. Nick Cave har sat sit tydelig præg som manuskriptforfatter med den dystre lyrik og en ægte bad mother fucker "Stagger Lee" antagonist.
3:10 to Yuma
Underholdende western med Christian Bale i hovedrollen. Faktisk hans bedste rolle, jeg har set, men jeg er bestemt heller ikke fan af denne moderne method-actor. Måske var han god, fordi han spillede en simpel ranchejer. I det hele taget holdt skuespillet et højt niveau.
Filmen er værd at se en træt aften, hvis man er til spænding og et lettere psykologisk spil mellem helt og anti-helt (Russel Crowe), som ligesom i proposition stiller spørgsmålstegn ved, hvad der er godt og ondt i forhold til det lovlige og løseløse.
Men filmen er alt for let-vægtet og karaktererne for karikerede til at være mere end en 4-stjerners. Vil man have en western med psykologi og spænding, kan jeg anbefale Tommy Lee Jones´ Three Burials.
Hobbitten
Holder niveau i forhold til de tidligere film. Den er mere underholdende og selvironisk, og opfindsomheden af karaktererne er imponerende. Den får en klar anbefaling herfra, og den bør nok ses i biografen frem for hjemme i stuen.
-