Snak

For meget form? Det må du gerne uddybe. Jeg ser den komplet anderledes. Velbarberet for alverdens visuelle virkemidler. Tilbage står bare den perverse og aparte isolation af familien, sort dialog og en enkel, men stærk og symbolsk billedside.

Jeg kom til at tænke på den doku om den tyrkiske familie, der gik rundt på alle fire. Men "Dogtooth" tolker jeg trods alt som en art satire.

Jeg faldt over en lille Hitchcock-boks til en 50er for nyligt, og for søren hvor jeg har nu forstået, hvorfor han er en legende!
Tre film kan bare ikke anbefales nok:

Shadow of a Doubt (1943): http://www.youtube.com/w…M-VpvYZ8sWc
Rope (1948): http://www.youtube.com/w…bCrTMGpinPo
Rear Window (1954): http://www.youtube.com/w…rcRHVQop4BM

Se dem, og har I set dem, se dem igen!

Det lyder da latterligt billigt. VHS?

Min top 3, bare fordi:
Vertigo
Rear Window
Strangers on a Train

Den eneste Hitchcock-fuser jeg har set er Spellbound.

For meget form?

Jamen, jeg betragter hele filmen som en stiløvelse.

Well, det er selvfølgelig bevidst klinisk og minimalistisk. Jeg synes dog, den er interessant på flere parametre.

Jeg skal også have set Dogtooth. Først bliver det dog Bela Tarrs Hesten fra Torino. Der er også dømt kunstfilmminimalisme for alle pengene.

Life of Pi.

En film som ikke helt levede optil traileren.

The Chaser (2008). Hvorfor er de dér Sydkoreanske film altid så hårdkogte og brutale? Nå, men den var i grunden fremragende. Jeg antager, at en amerikansk udgave er på vej; jeg kan slet ikke forestille mig andet.

Så Django Unchained her forleden. Ik´ så ringe endda, selvom Tarantino-stilen efterhånden er blevet lidt gammel i kanterne.

Jeg stod først af ved Inglorious Basterds.