Snak

Den nye film med Kevin Costner, "Mr. Brooks", er ganske seværdig og kan anbefales..
Til dem der ikke synes om Kevin Costner, kan filmen ses udelukkende pga. Demi Moore er med i filmen.

Garrideb, jeg synes nu at det fungerer med Branagh som Heydrich, da Heydrich netop havde den aristokratiske fremtoning.

Tucci som Eichmann er dog filmens genistreg.

Firth som Stuckar er også ret god.

Carlyle er vel den eneste anstændige præstation i "The rise...."

Der Untergang derimod er imo en af de absolut bedste film i meget lang tid.

@razz

Jeg skrev også lige ved :-)

Man skal altså bare lige vænne sig til at se "Shakespeare"-Branagh i den rolle, men da jeg var kommet udover det, fungererede filmen fint.

@Garrideb

Det bliver vi næppe enige om. Den realisme der påstås er for mig at se næsten grinagtig. Det er så overspillet intenst det hele. Men jeg ville ikke undvære filmen. Den har givet mig mange morsomme stunder med parodieren sammen med tyske venner. "Das war ein Befehl - Der Angriff Steiners war ein Befehl" sagt med skinger stemme er svært at slå.

Øjeblikket hvor Adolf føler sig svigtet af Speer og omtaler de Göring som Morfinist og en eller anden som Karrierist er dog også deroppe af.

Mere alvorligt er filmens Hitler portræt problematisk indenrigspolitisk i dag. Der lægges op til at den tyske befolkning indtager rollen som ofre. Noget der isoleret set og i en vis forstand er forsvarligt, men i den tyske debat af visse krafter bruges til dubiøse og tvivlsomme formål i forhold til genskabelsen af en stærk tysk kultur. Oh well, det er en lang snak - meget spændende dog.

Realismen er jo blevet rost af Traudl Junge og hun var jo trods alt til stede. Ligesom Fest vel også ved hvad han taler om, når talen falder på Hitlers sidste dage ?

Hvad bygger du din påstand om manglende realisme på ?

@repos

Jeg skal se "Planet Terror" imorgen, så jeg kommer lige med en klassefilm eller lortefilm kommentar imorgen.

Glimrende. Den lyder som en enten/eller-film.

Traudl Junge ved givetvis meget mere end jeg, og de fleste andre, om hvad der foregik i den bunker. Men hun er også en noget speciel person (kun målt udfra dokumentaren med hende), som har haft sine helt egne dagsordner i forhold til fortolkningen af begivenhederne.

Fest er sikkert en dygtig historiker, og der er formentlig sagt/debatteret mange af de ting, der fremlægges i filmen. Jeg har ikke viden til at kunne betvivle det historiske materiale - kun den måde de fremstilles på og hvorfor.

Udover det har Fest jo været involveret i historikerstriden for snart mange år siden på de konservatives/revitionisternes side. Og deres dagsorden fandt og finder jeg ganske upassende.

Omkring realismen er det jo i en vis forstand en smagssag. Jeg synes filmen fremstår meget kunstig. Som skrevet tidligere, kammerspilsagtig. Så tager vi den scene, så tager vi den. Dramaturgisk netop en påstand om, at man kan oversætte virkeligheden til film - hvilket selvfølgelig er en joke. At forsøge at skabe et definitivt overblik over, hvad der skete de dage er yderst svært. Og det synes jeg filmen skulle lade være med at påstå er lykkes.

Den er jo flere steder blevet udråbt som det ultimative dokument. Come da on. Det er misforstået, at lede efter et sådant omkring en begivenhed, der er så fuldstændig ladet og fortolket fra så mange sider. Den er slet ikke bevidst nok, om den fiktion den skaber, hvilket imo er meget vigtigt, når man arbejder med det materiale. Den begrebsforvirrer totalt fiktion og dokumentargenren, uden at være sig det særlig bevidst.

Desuden mener jeg, som nævnt, at den har/kommer til at have visse problematiske politiske dagsordner, især på grund af denne form.

Men igen, den havde en god underholdningsværdi og lægger op til god debat.

Det er da ikke så lidt af en stramning at antyde, at Fest skulle være revisionist.

Ordvekslingen med Speer er iøvrigt taget temmelig ordret fra Speers biografi.

En biografi der selvsagt også havde sin egen dagsorden.