Snak

Jeg har ikke været der, kan jeg afsløre. Men det lyder umiddelbart godt. Lidt folkeskoleagtigt måske.

Jeg så Minority Report forleden. Den film kæmper godt nok med at have den helt korrekte holdning til overvågnindssamfundet. Og så er det kun et tema, fordi oraklerne åbenbart er fejlbarlige. Jeg håber ikke, at orakler bliver sådan.

Folkeskoleagtigt?

Den er meget enkelt fortalt og i et beskedent tempo. Den efterlader dog et par ubesvarede spørgsmål og sidder godt fast i bevidstheden. Jo mere den kommer på afstand, jo bedre synes jeg egentlig, den er.

Det var bare en dum joke. Men filmen er skrevet bag øret.

Jamen, jeg bryder mig ikke om, når vittigheder flyver hen over hovedet på mig.

Så i øvrigt Life of Pi i 3D den anden dag. Det fungerede rigtig godt. Men kan vi ikke snart få lov at se en hel naturfilm eventuelt med David Attenborough som speak i formatet? De historier man får fortalt med brillerne på er alligevel så barnlige og substansløse.

Jeg er generelt en misforstået humorist.

Det handler om at sætte pris på de akavede øjeblikke. Det er dyrebart.

Nemlig. Jeg griner for og med mig selv. Ikke af mig. Det er mere behageligt at være selvtilfreds end selvkritisk.

Jeg pendulerer uhensigtsmæssigt mellem begge dele. Sjældent midt imellem. De der harmoniske zen-stunder er der for få af.

Det er selvfølgelig lidt problematisk, når man udelukkende griner for sig selv. Sådan lidt sindssygt. Det burde du måske få tjekket.

Ah, det er da alle de andre, den er gal med.