Redigeretons 30. jan 2013
Det går nok, Duck!
Jeg så Jagten forleden. Den hentyder noget mere til Festen, end jeg havde ventet.
Castingen selvfølgelig, med Thomas Bo Larsen (som TBL) og Bjarne Henriksen (som mandig kok / dum psykolog). Pædagog-Hassing fra Idioterne er blevet bekymret mor. Godset, festlig lejlighed (lidt exploitation at lave en julefilm), hovedpersonen tævet og smidt ud (denne gang fra et supermarked), inter racial romance med omvendt kønsfortegn (dog stadig en beroligende representant for d. 3. verden), bøvet fællessang (denne gang som noget positivt).
Men generelt er den demonstrativt anti-dogme... overdreven fake suspense (som de par gange hvor Lars Ranthe noget utidigt holder gode nyheder fra politiet tilbage). Og unaturlig belysning, inde og ude, f.eks. da Mikkelsen sidder i soveværelset og lyser rødt.. eller i slutscenen.