Jamen, jeg kan kun gentage mig selv og henvise til flere værker bl.a. Bruners "Strategies of remembrance", hvor han bliver nævnt som en sådan. Det viser for mig, at der åbenbart er flere forståelser af begrebet. For Bruner udpeger ikke Fest som skurk.
Hvad der fra officiel tysk hold meldes ud, ved jeg ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig til. Det går ind under betegnelsen erindringspolitik og der kan være mange grunde til at kanonisere Fest.
Det skal dog også tilstås, at jeg har set Fests synspunkter refereret mange mange gange, mens jeg har læst ganske lidt af manden selv om hans holdning til striden. (har du links til primærtekster, er jeg meget interesseret)
Fests er dog konservativ og delte den grundlæggende holdning med eks. Helmut Kohl, at der måtte sættes en slutstreg. Altså ønskede han mindre fokus på krigsforbrydelserne, for at den nye generation skulle fris fra historiens byrde. Ikke en rigtig måde at gribe store kollektive identitetsproblemer an på imo. Og ej heller i Habermas.
Det betyder selvsagt ikke, at han delte trangen til, at fortolke fortidens begivenheder i et bizart lys som Hillgruber og Nolte endsige benægte historisk fakta som Irving o.a.
Ytringsfriheden kan vi som nævnt ikke blive uenige om.
Skyggekabinet