Snak

Fest var jo medlem af CDU og dermed i sagens natur konservativ.

Han har udover det der svarer til Cavling prisen fået Thomas Mann prisen og en række internationale og det forestiller jeg mig ikke kan henføres til det du kalder erindrigspolitik.

Jeg kan iøvrigt ikke se, hvorfor det skulle være så problematisk med en slustreg.

Vores generation i Tyskland skal da være frigjorte af fortidens forbrydelser, når bare de ikke glemmer den.

At det er den gængse opfattelse så vi da også på den samlede europæiske reaktions på Polens dumheder i forbindelse med diskussionen af afstemningsreglerne.

Nu skriver du, at du ikke mener det i samme kontekst som Hillgruber og Nolte, men alligevel er det i den sammenhæng (læs historikerstriden) du fremhæver synspunktet, at Fest skulle være revisionist (eller være enig med disse), hvorfor det helt naturligt er sådan jeg forstår din påstand.

De bøger jeg har læst af ham giver nu ikke mindelser om revisionisme.

Hans Speer biografi (den første) modtog en del kritik, men den er skrevet i 60´erne og på et tidspunkt, hvor holdningen til Speer var anderledes. Man troede med andre ord stadig på hans forsvar fra nürnberg.

Men noget af det postive ved historikerstriden var jo, at der kom fokus på de identitetsproblemer der stak dybt i den tyske kollektive bevidsthed.

Fest har så vidt jeg kan forstå også modificeret sine synspunkter fra starten af striden. Men det er igen 2. hånds viden - hans holdninger refereret.

Han kommer dog formentlig aldrig i min kanon for bogen der førte til "Der Untergang" om end den er spændende læsning.

Nej som Hitler ekspert må Kershaw rates væsentlig højere. Ligesom Trevor-Roper

Eksemplet med Polen holder ikke helt vand.

Der er jo forskel fra tosserier som det til seriøs historisk debat. En sådan kan man jo tydeligvis ikke indgå i med Polens nuværende regenringsledelse.

I øvrigt er slutstregsdebatten jo ganske kompliceret, fordi den netop af mange, er blevet brugt til, at lægge fokus over på tyskerne som ofre.
Slustreg betød altså ikke slutstreg (hvilket i sig selv er en absurd tanke. Selvfølgelig fortsætter debatten om noget så betydningsfuldt - det kan man da ikke sætte en streg over), men mere at man begyndte at se anderledes på konflikten.

Nolte og Hillgruber havde nogle ekstreme holdninger i den forbindelse, men tanken om at delvist omdefinere bøddel/offerrollerne fra 2. verdenskrig blev jo delt af mange konservative - og går igen i Der Untergang, selvfølgelig under nye tiders forudsætninger.

Jeg kan ikke forklare mig bedre med hensyn til Fest og revisionisme. Kun igen gentage, at han bliver nævnt som en sådan flere steder. At du er uenig med den betegnelse er rimeligt, men den bliver altså brugt flere steder, hos folk der tilsyneladende forstår begrebet anderledes end alene i Noltesk forstand.

Det var så i Notelsk forstand du inddrog den indledningsvis, idet du henviste til historikerstriden og den startede med en offentliggørelse af en artikel af Nolte.

At du så har modificeret det henad vejen gør jo bare debatten om det lidt vanskeligere.

Jo men det er jo fordi Fest som konservativ delte nogen af revisionisternes grundlæggende ideer - altså slutstregstanken eks. Bare ikke på samme vilkår. Synes da jeg har påpeget fra start at Fest ikke delte holdninger med Nolte og Hillgruber som sådan.

Hvis det fremstod lidt uklart er det fordi det er lidt svært, at have overblik over hele debatten. Jeg skal ikke påstå at være ekspert, selvom jeg har læst en del om sagen.

Jeg er skam heller ikke ekspert, men sådan som jeg altid har forstået Fests rolle i historikerstriden er det udelukkende, at han så det som en journalistisk pligt at (også) give plads til offentliggørelse af synspunkter som Noltes.

Ønsket om en slutstreg er da ikke i sig selv et revisionistisk synspunkt.

Netop forskellen i præmissen er jo afgørende.

Det er jo måden du kommer frem til konklusionen på, der må være af størst betydning og ikke konklusionen om, at det er på tide at slå en streg i sandet.

Der hvor Fest er kontroversiel er hans påstand om at forholdene i DDR var værre end i Nazityskland.

Ved hans død blev han kaldt en af de mest betydningsfulde historikere i Tyskland og den ære vil man vel ikke tildele en revisionist.

At han har været med til at afdæmonisere Hitler ser jeg ikke noget galt i, da Hitler udover at være psykopat selvsagt også gjorde ting som almindelige mennesker gjorde, herunder overfor sine ansatte sagtens kunne vise empati etc.

Billedet af Hitler som en mand, der brugte hele sin dag på at tænke onde tanker tror jeg heller ikke på.

En sådan mand kunne formentlig ikke komme til magten på den måde Hitler gjorde.

Dermed ikke sagt, at man bør have sympati/forståelse for personen Hitler. På ingen måde. men jeg tror, at det er en meget realistisk fremstilling af ham.

Ja og nej.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg er tanken om en slutstreg imo absurd. Den kan selvfølgelig være tænkt på forskellige mere eller mindre konstruktive måder, men det var og er et åndsvagt begreb at bruge. Især fordi det handlede om ansvarsforflygtigelse i inderigs og udenrigspolitisk øjmed.

På tidspunktet for debatten var der mange koldkrigsinteresser på spil. Bl.a. derfor blamerede Reagan sig i debatten i USA og mødte senere op på en kirkegård, hvor der lå SSere begravet for mig bekendt første gang for en am. statsleder. Og Bl.a. derfor havde man travlt med fra Vesttysk side med, at gemme sig fra alle anklager om at det politiske apparat bestod af tidligere nazister, hvilket det jo i høj grad gjorde efter krigen.

Dermed nægtede man at se div. indenrigspolitiske problemer i øjnene, som filosoffer som Baumann og Arendt senere i andre sammenhænge har påpeget. Nemlig at der består sammenhænge mellem den kapitalistiske produktion og nazisternes effektive stats og udryddelseapparat. Og at arven fra nazi-Tyskland i en vis forstand også blev båret videre trods Wirtschaftswunder og andet. Slutstregsdebatten var jo i høj grad et forsøg på at undgå den debat, om end den selvfølgelig også satte relevante identitetsmæssige spørgsmål under lup.

Det foregik ud over en intern Vesttysk debat, en kamp ml. øst og vest om, hvem der bar den tungeste arv fra nazismen. DDR benægtede selvfølgelig også deres ansvar efter deres "udrenselse" af nazister, men videreførte jo mange af de tossede tanker fra nazi-regimet.

Det er selvsagt ikke menneskeliggørelsen af Hitler, der er problematisk i "Der Untergang". Som jeg også skrev i mit indledende indlæg omkring "Hitler, the rise.." er det netop interessant at se de politiske sammenhænge. Hvordan han kunne fungere som fører og hvorfor. Det der fremmedlegme, var og er jo netop alle tiders undskyldning for ikke at kigge på alt det der gjorde Nazi-Tyskland og Hitler til, hvad de var.

Gider ikke diskutere mere revisionisme-defination før jeg ved mere om emnet.

Det man ihvertfald kan konstatere er, at du i forhold til Fest ikke bruger det (revisionisme) i den forstand det traditionelt forstås i forhold til nazismen/ww2.

http://de.wikipedia.org/wiki/Geschichtsrevisionism...

http://de.wikipedia.org/wiki/Historikerstreit

Der kan meget vel være en anden og bredere forståelse af begrebet, men det er vanskeligt at se, at det er den du lægger til grund indledningsvis i din påstand, hvilket var det jeg opponerede imod.


At du så siden har modficeret den påstand er en anden sag og under alle omstændigheder ikke noget jeg kan have taget højde for i mit første indlæg, hvor jeg mener påstanden er en stramning.

Af ren interesse, idet revisionisme ikke er et begreb jeg har dyrket særlig intenst kunne jeg godt tænke mig, at få nogle kildehenvisninger til historikere, der mener, at Fest er revisionist i sit forfatterskab om nazismen/Hitler/WW2