Snak

Så fik jeg endelig set We need to talk about Kevin, og det er en barsk omgang.
Jeg har bladret tilbage i tråden og læst debatten, og jeg er på linje med, Amor.

Filmen er i en æstetisk nydelse. Stærke billeder, scener og et fremragende soundtrack.

En amerikansk varulv i London kan godt tåle at blive set.

Dog lidt sådan en ´80s film med en række klassiske scener, men som virker ret campy ved gensyn pga den manglende historie m.v., lidt som med Top Gun, og ehh Frightnight.

Dog bærer de to horror film det selvfølgelig noget bedre end flyverflick´en.

Bestemt. Det klæder den, at den ikke trækker slutningen i langdrag. Lydsporet er også fantastisk.

EDIT: Jeg troede faktisk det var en seriøs gyser, da jeg satte den på. Jeg mener den blev nævnt i gysertråden som en af klassikerne. Det kan være jeg skal til at revurdere min ide om ikke at se trailere eller læse på IMDB, for at undgå at blive spoilet. Jeg var dog udmærket underholdt alligevel.

Fik set Jack Reacher, og synes nu det er en af de bedste præstationer fra Tom Cruise, blandt andet grundet flere fede kommentarere igennem filmen.

Anatomy of a Murder er så fremragende, at det er noget svært, at skifte over til Spurs kampen.

Glimrende film!

James Mason er generelt bare sej.

Jeg er ikke så god til Hobbit universet, så din beskrivelse henleder mest af alt mine tanker på Priklopil med flere. Sorry.

Jeg fik set Barton Fink her i weekenden. Turturro er fantastisk, men jeg var mere forvirret end begejstret da filmen var slut.

Jeg så En dødsdømt flygter i går. Hold kæft, hvor var den god.

Stærkt begrænset plot, meget lidt psykologi og stort set ingen dialog. (Og ingen klichéer med sadistiske fangevogtere o.lign.) Men til gengæld en eksistentiel-religiøs lignelse af en art. Alle der er til Camus, Kierkegaard etc. skal se den. Dem, der ikke er til den slags, skal nok lade være.