Snak

@Cheech

Ja, jeg så at den varmt kan anbefales. Som stort opsat Hollywood-produktion, kan de fleste Zombie flicks vel anbefales. Har man ikke læst bogen møder man ydermere op i biografen med en blank tavle, så at sige, og eventuelle ændringer i forhold til bogen er underordnede. Traileren har efterladt mig lidt udsikker, da der allerede her er indikationer af at man har fokuseret lidt vel meget på at tilpasse en bestseller til det store lærred, uden at bekymre sig så meget om hvad det faktisk var der gjorde bogen så god.

Jeg synes bare ikke, den foregiver at være ´dyb´.

Den tager problematikker op som bipolare lidelser/afvigende personligheder op, ryster posen, og serverer temaet ganske spiseligt og letfordøjeligt.

Intet fordækt der.

Bosse, luk røven, din utaknemmelige hund!

Med det sagt, så kiggede jeg lige tilbage og nej, det var der ganske vist ikke meget anbefaling over.

@Bosse: Kun navnet. Litterally.

En bog bygget op om enkeltinterviews med japanske enebeoere, indiske ingeniører, kinesiske læger og alt derimellem, er blevet reduceret til Brad Pitt der løber rundt og ser ting eksplodere. I USA kun, naturligvis.

Den er fin nok som apokalyptisk-zombiefilm-of-the-week, men den totale ligegyldighed ifht. oplægget gjorde mit indtryk markant mere negativt.

Tak, Klejne. Det var hvad jeg frygtede da jeg så Brad Pitt, samt Zombie-sværme der bevæger sig som græshopper og forcerer alt på deres vej.

Og som nævnt kan det være en fin film, hvis man ikke har forventninger der bygger på bogen og dennes udformning.

Som sagt, Jussi, så er det måske mig, der bare ikke er godt nok med.

Jeg har stiftet bekendtskab med bipolare, og selvom det selvfølgelig ikke gør mig til ekspert, så har jeg svært ved at nikke genkendende til den måde, sygdommen blev skildret på i filmen. Og så bliver det selvfølgelig svært at fastholde interessen, eftersom man i stedet begynder at lede efter, hvorfor man ikke fatter den store sympati for hovedpersonerne.

Og nåh ja, så var der det med det fjollede plot twist og De Niro, der efterhånden har lige så lave standarder til sine roller som de prostituerede på Istedgade har til deres klientel.

Tænk, jeg synes sgu, det var en slags comeback til ham efter en række sløve præstationer.

Men jeg var også fucked up på syrlig Stjerne Mix.

@ Bosse

Som du selv nævner, så jeg filmen med en blank tavle uden forventninger. Har læst mig frem til at den skulle være MEGET anderledes end bogen - og at de fleste der har læst bogen, ikke var særlig begejstrede for den.

Filmen som sådan er hvad man kan forvente af den type film (effects, exitement and all..) og jeg var ret positivt overrasket, da den type film ofte falder igennem hos mig.

Desuden var der et par product placement momenter som man kun kan ryste på hovedet af - dog ikke værre end Man Of Steel - samt en lille Pepsi reklame der fik hele salen til at grine...


Alt afhænger vel af forventninger, så lad endelig vær med at fovente en film der er tro mod bogen...

EDIT:

er blevet reduceret til Brad Pitt der løber rundt og ser ting eksplodere. I USA kun, naturligvis.

Arh dog ikke... Mr. Pitt ser ting explodere i forskellige lande på 3 forskellige kontinenter - Mange ting kan man klandre filmen for, men den typiske amerikanske "alt-sker-kun-i-vores-baghave" stil er ikke en af dem...

Filmen giver endda en fin forklaring på hvorfor Israel har brugt så lang tid på at bygge "Muren" omkring sig - lige til historiebøgerne...

Silver linings, dybt overvurdede film. I sidste ende er det jo bare det samme bras som altid. Folk får bare en eller anden større sympati, fordi det er en med en psykisk lidelse, men det er jo skildret så overfladisk og så ved man jo bare fra starten af hvor filmen bærer hen af.

Jeg synes faktisk de fleste af dem spiller fint nok i den, men for mig bliver den aldrig alvorlig nok til at jeg kan tage den seriøst, eller sjov nok til at det bliver en god komedie.