Redigerettirs 23. nov 2010
Det er nemlig lige præcis meget interessant og vanvittig godt produceret det nye album. Jeg har hørt det meget siden jeg købte det igår. Det er så pompøst og stort det hele. Elsker det! Meget kan man sige om Kanye, men ambitioner det har han altså. Den mand er et musikalsk geni, intet mindre. Mine favoritter er dog nogle af dem han ikke gav væk i forvejen. Dem har jeg nemlig allerede hørt en del. Ikke fordi de er dårlige. "Monster" er fx. vanvittig.
Gorgeous og Hell of a life må være mine favoritter. "Gorgeous" er så dejlig chilled med det lækre guitar beat, samt Kid Cudis dovne stemme indover på omkvædet, mens Kanye bare kværner løs på versene.
Elsker desuden det rå beat på "Hell of a life". Det er ikke for sarte sjæle.
Er også vild med den forlængede version af "Devil in a new dress", hvor Rick Ross kommer på besøg og dropper et vildt fedt vers.
Er desuden vild med de små detaljer der er overalt. Man finder nye hele tiden.
Jeg må sige mig enig i anmeldernes dom, som nærmest har overøst Kanye med ros. Det må også være det bedst anmeldte album i lang, lang tid. 6/6 i Gaffa, 6/6 i soundvenue, 5/5 i Rolling Stone, 9/10 i Spin, 9/10 i NME og måske mest imponerende 10/10 i Pitchfork (og ja, jeg har læst dem alle). Det er desuden 8 år siden et album har fået topkarakter hos Pitchfork. Meget solidt må man sige!
Som man nok kan høre er jeg voldsomt begejstret. Har altid været stor Kanye fan og dette album cementerer ham bare som kongen. Albummet er ikke bare hip-hop. Det er så meget mere. Det er soul, rock, pop og hip-hop i et vanvittigt mash-up. Jeg kan kun anbefale alle musikelskere til at gå ud og købe det. I vil ikke fortryde det!
Jeg giver det selvfølgelig også 6/6. Intet mindre kan gøre det.
"Happiness is only real when shared"