Snak

Tak for anbefalingen, men 5% interesserer mig ikke ret meget. Jeg synes det var spændende i min Malcolm X-tid i begyndelsen af 90´erne, da jeg, som så mange andre, blev fornøjet af den black-self-awareness i hip-hoppen, der trak på den militante del af 50´ernes og 60´ernes borgerrettighedskamp - men lidt efter lidt som jeg blev ældre, mere kritisk og fik læst lidt, blev det tydeligt, at deres selvbedrag og grimme racistiske udfald (som nok bliver officielt skudt til jorden, men igen og igen dukker op) er resultatet af dårligt begavede mennesker, der inderligt har brug en konkret og enkel sandhed at bygge deres virkelighedsbillede op om. Fascinationen af grupperingen kan sidestilles med en fascination af KKK. Man finder ret hurtigt ud af, at de er ligegyldige.

Jeg mener bestemt ikke, at de er (maaske rettere "var") ligegyldige, da de havde/har en stor andel i young black movement, uddannelse og opfattelse af sig selv. Under alle omstaendigheder er det en spaendende del af historien.
Endvidere var det en broget folk, hvorfor jeg ogsaa mener, at din beskrivelse er noget ensidig - dermed ikke sagt, at den ikke passer paa en del af bevaegelsen under en vis periode. At de generelt var militante er dog en stor overdrivelse. Det samme gaelder din mistroiske antagelse at de kun officielt var anti-white, da bevaegelsen ogsaa havde hvide medlemmer, omend meget faa og omend slet ikke i begyndelsen. Hvilket netop bringer mig tilbage til pointen at det er en broget folk, som ogsaa aendrede og udviklede sig meget igennem aarene. Det er dog ikke underligt at de blev opfattet som militante og anti-white, til dels pga. visse kraefter i offentligheden, der misforstod dem, og til dels pga. visse kraefter i deres egne raekker, der ikke helt var med paa hvad det gik ud paa og egentlig modarbejded dem selv.
Kort sagt, virker det ikke til at vaere lige saa sort/hvidt som du fremstiller det.
Endvidere kender jeg ikke til andre boeger, der tidligere har givet et nuanceret kig paa bevaegelsen med indragelse af alle de negative og alle de positive ting omkring den.
Jeg synes du kunne overveje den som ledsager til din Bangkok - New York tur - i det mindste giver den en ekstra dimension til naar og hvis du skal vandre omkring i The Five Boroughs.

"Endvidere var det en broget folk, hvorfor jeg ogsaa mener, at din beskrivelse er noget ensidig - dermed ikke sagt, at den ikke passer paa en del af bevaegelsen under en vis periode"

- I konteksten hip-hop passer det glimrende. Og det er i hip-hop-tråden du har postet din anbefaling. Det er vel nærmest kun Rakim - som blev afsløret i ikke at have fattet en meter - der ikke har brugt 5% som "legalisering" af tekster der snildt kan læses som grøftgravende.

"At de generelt var militante er dog en stor overdrivelse"

- Hvis du insisterer på at smække den gammelkendte du-er-ensidig-og-meget-unuanceret-argumentation i bordet, som andre også forfalder til, når de løber tør, bør du i det mindste have læst, hvad jeg skriver. Jeg skrev, at min interesse for 5% hang sammen med min interesse for den militante del af borgerrettighedskampen, som dele af hip-hoppen beskæftigede sig med. At du læser det som en konklusion på 5% generelt, siger altså mere om dig, end det gør om mig.

"Det samme gaelder din mistroiske antagelse at de kun officielt var anti-white, da bevaegelsen ogsaa havde hvide medlemmer, omend meget faa og omend slet ikke i begyndelsen"

- Nej, at de er/var antiracistiske. Racismen er kommet til udtryk som et had til det etablerede USA - som oftest blev tegnet af den amerikanske over- og middelklasse. At visse hvide så blev accepteret pga. deres totale accept af gruppens virkelighedsopfattelse, er heldigvis en anden snak.

"Det er dog ikke underligt at de blev opfattet som militante og anti-white, til dels pga. visse kraefter i offentligheden, der misforstod dem, og til dels pga. visse kraefter i deres egne raekker, der ikke helt var med paa hvad det gik ud paa og egentlig modarbejded dem selv"

- Og, igen, i forhold til hip-hop (hvilket alt andet lige må være omdrejningspunktet herinde). Paris, Griff osv. Altså ikke fordi de lader meget tilbage til åben fortolkning, i deres selvbedrag af beskyldninger rettet mod den hvide mand.

"Jeg synes du kunne overveje den som ledsager til din Bangkok - New York tur - i det mindste giver den en ekstra dimension til naar og hvis du skal vandre omkring i The Five Boroughs"

- Believe me, jeg har taget mine mekka-ture til New York. Også med little-white-teenage-dude-in-search-of-the-roots-udgangspunktet.

5 Boroughs
http://www.youtube.com/w…hdWraEiH3fw

Lidt blandede bolcher blandt rapperne. Nogle er ren ild, andre pinlige.

Det er nu heller ikke helt fair, sådan at gå i kødet på dig, amorbavian. Du anbefalede jo ikke for at være uvenlig. Min reaktion skal nok ses i lyset af, at hip-hop har været mit et og alt. Og mens kommercialiseringen har fjernet sin del af grundlaget for den positive, energiske og eksperimenterende kultur, har awareness- og rightous-tendenser fjernet resten. Stort set.

Jeg håber, lidt Rakim kan hjælpe på humøret:
http://www.youtube.com/w…f_h0rS6LP1c

Det er i hvert fald ikke ydmyghed der er omdrejningspunktet i det nummer.

Det er nu heller ikke helt fair, sådan at gå i kødet på dig, amorbavian. Du anbefalede jo ikke for at være uvenlig.

Nej jeg foeler saadan set heller ikke at du angriber mig. Det aerger mig bare, at du graver groefter mellem os med dele af dit indlaeg. Uden grund som jeg ser det. Fordi jeg mener, at du burde vide at det ikke var min intention, at konkludere anderledes end du havde taenkt dig. Jeg laeste bare noget af dit foerste indlaeg som lidt unuanceret (ift. generel snak om 5%), og ser ikke dette som en grund for dig at blive offensiv.

Men anyway, jeg ved godt at jeg postede i hiphop-traaden, men snakker faktisk generelt om bevaegelsen mens du stort set har kigget paa den i hiphop sammenhaenge.
Jeg synes. f.eks. slet ikke at Wu Tangs brug af 5% terminologi og ideer har vaeret groeftegravende - tvaertimod har de brugt de positive dele, som jeg ser det. Rakim har jeg aldrig lyttet til fast, saa kan ikke forholde mig til ham - ved ikke hvilken afsloering, du snakker om.

De rappere, der angiveligt har brugt "5% som "legalisering" af tekster der snildt kan læses som grøftgravende" haenger vel sammen med det, du skriver laengere nede - som et udtryk og en kamp imod det oppressive, hvide, high class America. Som vel til dels er en del af The 10%.
Derfor ser jeg det heller ikke som direkte selvbedrag, det, der kommer udtryk hos visse rappere. Hvis man skal vaere kynisk, saa er det delvist selvbedrag.
Hvilke rappere grupper taenker du i overigt paa her (ud over Paris og Griff)?

Og for at goere det helt klar, selvom jeg postede i hiphop-traaden, saa er bogens omdrejningspunkt slet ikke 5% i hiphop - det er bare naturligvis med hvis man skal gennemgaa 5%. I den foerste halvdel af bogen har hiphop- referencerne begraenset sig til en enkel linie fra RZA.
Jeg fandt det bare mest relevant at poste her, da jeg mente at det kunne have interesse.

Naeste sommer skal jeg maaske til NY, saa nu ved jeg at jeg kan faa guidance hos dig.

Peace, God!

Det er i hvert fald ikke ydmyghed der er omdrejningspunktet i det nummer.

Haha, nej det vil være synd at sige. Get it, synd? (smiley)