"Selvfølgelig er det svært at forvente, at en lille, ung slave i USA i 1500-1600 tallet skulle sætte sig ind i at nogle af slavehandlerne også var muslimer"
- Hvorfor, amorbavian? Hvorfor spiller du så ualmindeligt dum, når nu du ikke er det? Du kan jo for pokker læse, hvad jeg skriver. Taget i betragtning hvilke litterere værker du anbefaler herinde, så kan mine indlæg altså ikke være dig så svære at forstå. Så forhold dig dog til indholdet, i stedet for igen-igen-igen at blive ved med at finde på, bare for at være på tværs. Har du, oprigtigt, ikke forstået så simple 4-5 linjer, kan ingen tro på, at du nogensinde har åbnet en bog.
"Det er jo fint nok at man gør et nummer ud af at distancere sig fra dem der har undertrykt ens folk, men det virker i så fald en kende underligt, at bekende sig til en andre, der har gjort præcis det samme (men de er nok ikke klar over, hvem der også indfangede dem og solgte dem ved vestafrikas havne og handelsstader)"
- Man er de grupper vi skriver frem og tilbage om. Det er selvsagt ikke 1600-tallets slaver. Hvilket burde være rimelig klart, eftersom det er den første bevægelse vi diskuterer, og for det andet, at slaverne ikke distancerede sig fra noget som helst, der kunne bringe dem i knibe.
"Desuden var mange af slaverne netop opvokset som muslimer"
- Det er ret uklart hvor mange der var. Der findes f.eks. ingen officielle tal, men det var formentlig forholdsvis få (uanset hvordan offerrolleindslag med tydelig politisk agenda måtte lyde). Det kan være at det er en sandhed NOI eller 5% har prøvet at bilde de uvidende ind (eller organisationer generelt kan bruge som propaganda), men faktisk bør man give muslimerne (altså, de "rigtige" muslimer, som indfangede afrikanerne) lidt credit for deres religiøse konsekvens. En muslim kan ikke gøre en anden muslim til slave, og derfor var det stammefolk, der blev indfanget. Hvorfor samme stammefolk pludselig skulle bekende sig til islam, midt på en bomuldsmark i USA, kan man ikke forklare ud fra den simple kendsgerning, at det gjorde de heller ikke. Islam fik først plads blandt afro-amerikanerne efter borgerkrigen, da der i visse områder blev givet plads til, at også de, frit kunne dyrke en kultur. Og først langt senere vandt den reelt terræn.
"Der er imo noget søgt at kalde denne del for selvbedrag"
- Det er selvbedrag eftersom dele af Afrika blev udsat for et muslimsk "korstog", som naturligvis har været mindst ligeså barbarisk, som de kristne. Derfor er det selvbedrag, når man bilder sig ind, at lige netop den religion er den sande for afrikanere. Dens repræsentanter har i hvert fald ikke behandlet dem bedre end f.eks. kristendommens. Ikke at det nogensinde bliver et emne - at erkende skyld som på en eller anden måde menes at kunne rokke ved stoltheden og selvanseelsen, er bare no-go i visse kredse.
"Jeg forstår heller ikke hvorfor du går så meget op i det angiveligt racistiske tankesæt"
- Angiveligt? Læs lidt flere bøger, essays, taler og tekster, før du begynder at stille tvivl på det. Du kan jo f.eks. tage fat på Elijah Mohammad, Malcolm X, Louis Farrakhan, Abdul Alim Muhammad, ja selv Marcus Garvey. Husk på at det var personlige stridigheder, der skilte 5% fra NOI, ikke deres grundopfattelser. Selvfølgelig har 5% positioneret sig på særlige punkter, men det gælder stadig at raceblandede par er noget skidt og at hvide - som den eneste race - ikke alene kan opnå frelse på baggrund af deres gerninger på jorden. 5% er så så flinke, at de stiller et alternativ op for hvide, nemlig overgivelsen til netop 5%. Så det kan godt være at det i teorien ikke er pro-black (hvilket kan forklares med deres egen - noget mærkværdige - forklaring på, at den sorte race står fadder til alle racer undtagen den hvide) eller anti-white (fordi de hvide gerne må overgive sig), men det er jo teknikaliteter, så der er en forklaringsmæssig smutvej ud af racismeanklagerne.
Men er det ikke klart, hvorfor jeg tager fat i de racistiske tankesæt? Jeg bryder mig ikke om racister, hvorfor jeg tager afstand fra dem - uanset hvilken farve, religion eller politiske retning de end bekender sig til. Og så er jeg generelt bare træt af, at åbenlyse racister kan opnå respekt og anerkendelse, blot fordi de ikke er hvide. For det er jo bare udfaldet af self-awareness og dermed en kulturegenskab man bør labbe i sig.
En anden smutvej ud af ubehagelige spørgsmål, er, at påstå at andre forenkler en problemstilling, eller at snakken i virkeligheden er meget mere kompliceret. Nu er jeg blevet præsenteret for den slags belly-up-argumenter et par gange, og hver gang har det været udfaldet af afsendernes manglende evner til at forklare, det der rent faktisk sker, siges og skrives - måske fordi det er i konflikt med nogle af de generelle grundholdninger, de har. Jeg kan ikke forstå, at du gider kaste dig over den trend.
Nå, før det helt går over i det rene mundhuggeri, så er jeg da enig med dig i, at det bærende punkt for hadet til den hvide mand ikke er hvert enkelt hvide menneske, men derimod de hvides ugerninger i fortiden, rettet mod de sorte. Derfor er det ikke desto mindre beklageligt, at hadet stadig dyrkes - fordi det potentielt kan udvikle sig (det er svært ikke at se tegniniger til det i 80´ernes og 90´ernes rap f.eks.). Det vil ikke være første gang i historien, at det sker. Det er før set, at problemstillingerne i religioner, opstået som reaktion på de gældende magtbalancer, er overført til livet over 1000 år efter.
Jeg kender ikke nok til 5%s bidrag på gadeplan. Forstået på den måde, at jeg ikke har nok kendskab til de konsekvenser, bidraget har haft. Flere religiøse grupper kan fremvise resultater udi omvendelse fra "på kant med samfundet" til "individ i spirituel balance, der ikke begår kriminalitet". Om det i sig selv er positivt, er svært at svare på. Og om det er tilfældet for 5%s bidrag, aner jeg simpelthen ikke.