Snak

Det er også Jean Michel Jarres ekskone, altså Isabelle Adjani.
Hun førsøgte i øvrigt at begå selvmord efter optagelserne. Det var vidst efter at hun havde haft lidenskabelig kønsomgang med det tentaklede monster. Det tog hende flere års rekreation at finde sig selv igen.


Jeg blev dybt forelsket i Liv Corfixen da jeg så BLEEDER for første gang. Det var måske også fordi, at Lenny udjorde et fremragende identifikationsobjekt. Jeg er faktisk stadig forelsket i hende.

KAT er slet ikke så ringe, eller.. Det er én af de få film, hvor det synes umuligt at fælde en dom; Er det kunst eller trash? Og hvad er kunst overhovedet? Men der er ingen tvivl om, at Martin Schmidt er en sand auteur. Det er heller ikke uden grund, at MOERKELEG sælges for op i mod 180 kr. på Amazon.

Og hvad er kunst overhovedet?

Fucking a! "Dette er ikke en pibe" eller er det? Martin Schmidt er vel, udover at være distinkt auteur, også ironiker.

"Dette er ikke en pibe" eller er det?

Nej det er ej. Det er et billede af en pibe. Er du dum?

Dan Parks parafrase?👱🏿

Men der er ingen tvivl om, at Martin Schmidt er en sand auteur

Hold op. Stop.

Jupiter Ascending. Den er i hvert fald gyselig.

´Den uhyggeligste gyser i årevis´, skriver Politiken om IT FOLLOWS. Andre anmeldere, udenlandske og danske, er i samme spor, så vidt jeg kan udlede fra underoverskrifter.
Jeg vil kalde det den største overdrivelse i årevis.
Filmens største forcer er scenografien og soundtracket. Stemningen er derfor ganske fin, skuespillet og manuskriptet er en tand bedre end i tilsvarende mainstream teenage gysere. But that´s where it stops.
It just didn´t do it for me. Filmen er langt væk fra det tåkrummende helvede, som anmelderne åbenbart oplevede og selv med ovenstående positivite elementer in mente, er det ikke én film, jeg kan anbefale.

Op med sig.

Var inde og se "Hereditary" i forgårs og synes den er så god, at den fortjener klassikerstatus inden for genren.

Den fungerer bare godt - lydsiden er sådan en lavfrekvent dunken og brummen, der vasker ind over billederne, og er med til at sætte ens nerver på højkant, og så er det fandme nogle gode skuespilspræstationer/casting hele vejen rundt, fra Milly Shapiros forgræmmede måneansigt til Toni Collette, der fik mig til at tænke på Ellen Burstyn i Eksorcisten - ikke pga. fysisk lighed, men ift. formidle, at her er en person, der er på nippet til at miste forstanden.

Jeg synes den var virkelig skuffende. Et misk mask af fancy forsøg på at imponere, et indhold som vist mest skræmmer katolikker og et plotmæssigt rip off af Rosemary´s Baby.

Og så var den slet ikke uhyggelig.

Min tro på overnaturlige gysere er efterhånden væk.

Ja, der bliver vi ikke enige :-) Bare ud af nysgerrighed, hvilke gysere kan du godt lide?