Snak

Hvad skal man med argumenter, naar jeg fortaeller sandheden?

Synes at det er sjældent at gyserfilm rent faktisk er uhyggelige. Det er som om at jo flere monstre og jo flere splatterscener des mere kan undertegnede ikke lade være med at trække på smilebåndet.

Til gengæld er der nogle meget få gange, hvor de er yderst effektive og formår at lave ar på sjælen. Når man ikke ved ret meget, og man ved at staklerne på filmen heller ikke ved meget andet end at de er i " deep trouble". Så kører det.
Alienkonceptet er, hvor meget kød, der end var på den i begyndelsen, desværre ved at være gnavet igennem. Man for satan hvor var den første dog ubehagelig dengang, da man kun vidste at den formerede sig i mennesker, og at man helst ikke skulle såre den, da den så ville bløde supersyre og smadre hele rumskibet, samtidig med at man alligevel måtte gøre noget imod dette mystiske aggressive væsen, som man heller ikke kunne flygte fra - og nåeja ham der skulle indsamle data om væsenet var tillige end forræder, for ikke at tale om den generelle paranoiatilstand, der får folk til at handle uhensigtsmæssigt og dermed bliver et endnu lettere offer . stor stor filmkunst af alle de medvirkende.

The Fly ( Cronenberg) er også et yderst vellykket psykologisk drama/horror, der endnu den dag i dag, får mig til at skælve. Og hvor det dog undrer mig at Jeff Goldblum ikke fik en oscar for den præstation. Det kræver virkelig indsigt i menneskelig psykologi ( og den dyriske) sådan glidende at kunne skifte personlighed på en karakter i en film, så den virker troværdig hele vejen igennem. At hans rival til kvinden vis gunst de kæmper om samtidigt også ændrer sin karakter fra at være decideret dumt svin til en person, som er den eneste, man kan sætte sin lid til, når det gælder, er bare endnu en triumf til filmen.
Det er meget sjældent at man i en amerikansk film ikke rigtigt kan finde ud af hvem der faktisk var den gode og hvem der var den onde, når filmen er overstået. Men det klammeste er, når det går op for en ( Cronenbergs pointe tror jeg), at vi blot er tragiske væsener, der er brikker i et stort spil mellem nogle stærke kræfter, der former omformer og tilsidst destruerer os når tiden er inde.

Undgå : Ice Spiders !

jeg kan generelt godt lide at være bange for edderkopper og det er endnu bedre at se folk blive konsumeret og spundet ind i edderkoppenet og observere deres rædsel over hvad der snart skal ske...men. Det her koncept med gigantedderkopper der samtidig er så hurtige at de kan nå at dukke sig for pistolkugler...og nåeja at de lever i arktiske temperaturer - det strider alligevel for meget imod den viden jeg lærte om insekter (spindlere) i skolen ;-) Jeg har endnu ikke fået set filmen færdig, men jeg kæmper videre.....

Den første halve time af 28 days later var udmærket, derfra går det en del ned af bakke. Efterfølgeren var virkelig kedelig og dårlig, jeg blev så uendelig træt af de der action sekvenser, med "bedstemor kameraføring".

Det sgu da ikke sejt at action scenerne ryster sådan, samt en masse hurtige mtv klip, for at dække over at man ikke havde pengene/midlerne til at lave nogle ordentlige zombier.

Problemet er jo også med gysere, at de ikke tåler lige så mange gensyn som andre filmgenre. Virkemidlerne er jo netop med chok, uhygge, vilde twists og dermed er det jo aldrig helt lige så spændende at se dem anden gang.

den fremmede, for mig fungerer kamerafoeringen perfekt i 28 WEEKS og skaber tension. Tror ikke, at du har ret i, at det skyldes penge. Make-up effekterne er ganske fine.

Virkemidlerne er jo netop med chok, uhygge, vilde twists og dermed er det jo aldrig helt lige så spændende at se dem anden gang.

Det har du ikke ret i. Eller jo til en vis grad fordi du begraenser dit argument ved kun at koncentrere dig om een slags gyserfilm - dem, hvor der satses paa chokeffekter og twists, generelt sagt, mainstream-gysere. Selv hvis de satser paa det, men goer det godt, som EVENT HORIZON, ALIEN, DESCENT, virker det ogsaa naar man genser dem.

Tror ogsaa du faar meget svaert ved at argumentere for hvorfor andre filmgenrer taaler gensyn bedre..medmindre man er evnesvag og ikke fatter filmen foerste gang.

Amor:

Jeg forstår ikke du synes det er sejt, for mig er det sådan en discount måde at demonstrere på at det skal virke kaotisk, men det kan man altså gøre på andre måder.

Hvis du ligger mærke til mange action/kampsports film, så er det tit de virkelig dårlige, der er "nød til" at klippe hurtigt i scenerne da det jo er nemmere at lave og sikkert tager mindre tid. Prøv at se kampsports film som "Chocolate" samt Yip man 1 og 2, der er virkelig fede kampscener hvor det ikke i samme grad bliver klippet så hurtigt. Jeg er selvfølgelig med på det er en anden genre, men jeg kan bare ikke helt forstå at når man knap kan se hvad der sker og hvordan zombierne rigtigt ser ud, at det skulle være et plus.

Jeg dækker vel rimelig godt genren når jeg beskriver at den er uhyggelig. Om du vil det eller ej, så er gysere altså ikke altid lige så uhyggelige anden eller trejde gang man ser dem. Får du virkelig chok samtlige steder efter tredje gang du ser en gyser?

Jeg er selvfølgelig helt med på at der findes andre type gysere, men selve uhyggen besidder de vel allesammen til en vis grad og efter smag selvfølgelig. Det er vel det som kendetegner en gyser, at den skal være uhyggelig (mange andre ting også). Zodiac, som er en af mine yndlingsfilm, har jeg set 7 gange tror jeg. Det er ikke fordi jeg ikke forstod den første gang, men alle de gange jeg så den, fangede jeg nye detaljer for hver gang jeg så den. Jeg nyder så meget skuespillet, dialogerne, det psykologiske i opklaringsprocessen, mystikken, scenografien som er helt i top, soundtracket osv osv.

Det kan jeg altså ikke på samme måde når jeg ser Descent som er da en udmærket gyser, men en del af den var god, var fordi man ikke vidste hvad det var, der var inde i grotterne/hulerne. Den kørte jo også på chok og uhygge og selve uhyggen ligger i det uvisse omkring hvad det var. Man havde ikke fået afmystificeret det uhyggelige og det gjorde det uhyggeligt (godt) første gang man så den, men falder altså lidt anden gang.

Det er ikke sådan at jeg ikke har set gysere flere gange, men jeg er blevet lidt mere kritisk med at se dem mere end en gang i dag. Oftes er det fordi jeg ser dem sammen med andre som aldrig har set dem før, og det giver noget for mig som seer at de ikke hvad der venter dem.

Jo der er også dem som man ikke fatter første gang, eller i hvert fald film man har brug for at se flere gange. David Lynch og Michael Haneke, har jeg godt af at se deres film mere end en gang. Tage også Synedoche New york, det tror jeg bestemt også mange ville have godt af at se flere gange.

Fight Club, har da også sin helt klare værdi i at se mere end en gang.

For mig virker de hurtige klip i 28 WEEKS. Foeler slet ikke, at de er der for at skjule noget.

THE DESCENT har jeg set to gange med mange aars mellemrum, og jeg fik da chok igen paa nogle af de samme steder. De gaelder selvfoelgelig ogsaa om at skabe den rigtige stemning i sin hjemmebio.

Mht. at se film flere gange, saa er det da klart, at man kan have godt af det bl.a. med de film, du naevner (dog ved jeg sgu ikke om det vil hjaelpe med SYNECDOCHE, man skal ogsaa kunne holde sig vaagen).
Selvom det forholder sig saadan, saa snakker vi om en mindretal af film, hvorfor din kommentar jo var generaliserende. Hvis vi derfor kigger generelt paa det, saa mener jeg ikke, at andre genrer har mere "gensynsvaerdi".