Snak

Mere indhold efter annoncen
En del af problemet er jo, at gyserfilm som genre indeholder en masse subgenrer, der indbyrdes ikke har ret meget til fælles. Det gør det svært at opnå konsensus om hvad der er godt og dårligt.

Scream-filmene har eksempelvis aldrig sagt mig noget, selvom de er meget populære.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.
Enig i begge^

Men der er også den faktor at jeg eksempelvis kan være fascineret af en historie og/eller et univers og derfor har større tilbøjelighed til at elske sequels selvom de virkelig er mange mil dårligere end de oprindelige film. Mit bedste eksempel er Saw.
Enig med alle tre.
Wives, be subject to your own husbands, as to the Lord.
g især med amorbavian virker det som om der er en der har nogenlunde samme smag som mig.

HEHE Indtil du ser THE TORTURED og bliver skuffet.

SURVIVAL OF THE DEAD, er det den nye? Har sgu ikke længere styr på dem..
Wives, be subject to your own husbands, as to the Lord.
@ Anorbavian

Næh, bare lidt en kujon når det kommer til gysere...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
amor

Det er fandme også svært at holde styr på når han har lavet så mange. Og i øvrigt en del med samme navn:
http://www.imdb.com/name/nm0001681/
Tjek dem han er writer på.
Ja, The Tortured er så dårlig så det gør ondt, men desværre giver den et godt billed af de "gyser" film man producerer nu om dage.
“Gli arbitri italiani sono i migliori al mondo. E comunque preferisco evitare ogni polemica, e parlare solo di calcio giocato”: così Antonio Conte ha risposto in Turchia
Jeg er enig med Soldaltino her. Synes de gysere der bliver produceret i dag er alt for middelmådige. Der er alt for langt mellem snapsene og man går sjældent fra en gyder hvor man tænker at "den var faktisk meget god".

Paranormal var den sidste jeg synes skræmte mig, så satser stærkt på at jeg skal ind at se 2eren.
"Happiness is only real when shared"
Fruen er gyser-freak. Jeg ligger vægt på gyser, da hun, som jeg selv, ikke er stor fan af film, hvor det handler om at slå en flok unge mennesker ihjel, på den mest kreative og blodige facon. Det er set før og til hudløshed. Bogstaveligt talt.

Jeg så The Orphanage for ikke så længe siden. Den var jeg godt tilfreds med. Ikke fordi man bliver skræmt, men fordi den, som Pans Labyrint, er flot lavet og skaber en solid trykkende stemning hele filmen igennem. Sleepy Hollow har lidt af det samme, dog i et mere komisk setting.



Top 10:

1: The Thing (1982, John Carpenter)
2: Ringu (1998, Hideo Nakata)
3: Odishon (1999, Takashi Miike)
4: The Keep (1982, Michael Mann)
5: Suspiria (1977, Dario Argento)
6: Inferno (1980, Dario Argento)
7: Rosemary´s Baby (1968, Roman Polanski)
8: Don´t Look Now (1973, Nicolas Roeg)
9: The Wicker Man (1973, Robin Hardy)
10: Prince of Darkness (1987, John Carpenter)

I think it’s clear what went wrong this season. There just wasn’t enough cohesive cohesion.
Annonce