Fik set Case 39 i går, og den er okay, uden at den på nogen måde hæver sig over gennemsnittet.
Jeg skal ikke afsløre plottet her, men blot sige at det er et tema, der er set adskillige gange før. Det er en meget forudsigelig film, både fordi handlingsforløbet er fuldstændigt lineært og stort set alt hvad der kommer til at ske, bliver "varslet" i god tid inden det rent faktisk sker.
Derudover lider den under en lidt skæv opbygning, hvor der bliver brugt rigtig lang tid på at skabe rammerne (vi er halvvejs inde i filmen, inden der sker noget "overnaturligt"). Det kan jeg normalt godt lide, men i Case 39 springer man stort set mellemspillet over, altså den periode hvor hovedpersonen stadig er usikker på, om frygten er velbegrundet eller ej, og springer direkte til slutspillet.
Resultatet er at meget af uhyggen går i fløjten, og det trækker selvsagt ned. 3 ud af 6 stjerner herfra.
I'll be honest, Gamby. I've never had an ounce of respect for you. I just thought you were the lamest, dumbest person I'd ever met. Just somebody who was fuckin' *nothing*.