Og helten emmer af asiaterhelt, som i mine øjne er det samme som kung fu-helt.
Det er dér, vi er meget uenige. For en rigtig helt, som vi kender ham, redder jo verden, pigen, whatever. I denne film er spørgsmålet netop om han er en egentlig helt? Eller gør han det kun for sig selv? En rigtig helt havde gået efter morderen selv uden han personligt var involveret i historien - og selve filmens fokus ville have været på ham, og ikke på morderen.
Denne films helt er jo bare en almindelig fyr, der bliver stillet op mod nogle svære valg - og jeg synes altså ikke, at han er afbildet som en kung-fu fyr - heller ikke i kampscenerne. Han er rimelig jordnær.
Vi skal ikke diskutere så meget genre. For vi har snakket om det før, og horror-genren rammer så bredt med så mange forskellige slags film, og denne går bestemt også under denne genre, eftersom der er en del tortur i. Men ja, thriller og gysergenren overlapper ofte.
Du har ikke opdaget, at den er filmet specielt, men du må bl.a. have lagt mærke til, at manuskriptet er ret sparsom ift. en film på to og en halv time. Der bliver fortalt meget med billeder og i denne film på en, for mig, meget intens måde. Den tager sig tid til at behandle de emner, den tager op. Kan du forestille dig hvordan en typisk amerikansk film havde fortalt den historie? En morder, blottet for personlighed og menneskelighed, skamferer nogle piger, og the good cop (egentlig også blottet for personlighed og menneskelighed, som man dog har forsøgt at give ham ved at filme nogle folsømme scener hjemme med familien til jul) redder den sidste pige og vi får en happy ending og glemmer alt det grusomme.
Wives, be subject to your own husbands, as to the Lord.