Snak

Livide - en lang flot hyldest til Argento og åndens frigørelse fra kroppen.

LIVIDE formaar sgu aldrig at hive sig op over det middelmaadige. Hovedpersonerne er lige saa idiotiske som i amerikanske film.
Jeg vil gerne have praeciseret hvofor den ligefrem er en lang hyldest til Argento, for jeg mener, at det er at traekke den for vidt. Der er mange elementer, der ikke er Argento stil.
Det er mere Hammer-horror generelt i maaden den er bygget op paa, som ogsaa klart er filmens staerke side - altsaa foerste halvdel. Musikken og sceneriet skaber god stemning.
Hvis vi skal naevne noget, der ligner Argento er, at det til sidst ikke rigtig giver mening og, at der er mange ting, der ikke forklares overhovedet. Det passer imo ikke rigtige til den foerste halvdels mere kontrollerede Hammer-stil.

Nogle der kan anbefale Sinister? Undertegnet og et par venner overvejer at se den i aften.

amorbavian,

Suspiria. Argento er imo mesteren, fordi han vil så meget andet med sin horror end horror.

Min egen anmeldelse:

Sjælen sidder i øjet

Franske vampyrfilm er ikke just hverdagskost. Reaktionerne på Livide viser desuden ganske godt, at den generelt meget åndeligt baserede, franske filmæstetik er endnu sværere at sluge end normalt, når den indsættes i kontekst af vampyrfilmen, som dybest set er en symbolsk, goth-filmisk afledningsmanøvre, der bag forhænget handler om erotisk besættelse. Men det funger. Hvad er det så, der gør, at Livide hæver sig over niveauet for den godt gennemarbejdede Evanescence-musikvideo, kunne man spørge. Især fordi Livide har nogle letkøbte intro-præmisser. Filmen foregår på Halloween. Filmen handler om Lucie & Co´s lettere utroværdige indbrud i et mystisk hus beboet af en om dagen sengeliggende gammel, kvindelig danselærer af en vampyr og hendes ikke mindre handlingslammede, dansende vampyr-datter, der hverken tåler sol- eller månelys, og som takket være moderens ubønhørlige træningsmetoder ikke har meget spændstighed tilbage i kroppen.

Filmens grundlæggende, flotte præmis er, (som i instruktørernes debutfilm A l´interieur) spejlingen af de to parallelle mor-datter-relationer. Lucie hænger på den ene side godt og grundigt fast i dyndet efter sin moders død, som filmen aldrig giver os en entydig forklaring på, bortset fra at hun blev kvalt i bruserledningen. Så det hænger i luften om det var selvmord eller om Lucie måske slog hende ihjel og hvorfor. Lucie er på sin egen måde næsten et år efter moderens død fortsat en slave af moderen, der er udød i Lucies verden. Tilsvarende er Anna slave af sin moders krav på Annas vegne om at blive den perfekte ballerina. Til fælles har de en dominerende, halvråden moder.

Filmens handling, der næsten udelukkende foregår i det mystiske hus, er symbolsk. Annas mor og hendes hjælper fanger Lucie, der har en tilpas ung og spændstig krop, og forsøger på bedste Dr. Frankenstein-maner at overføre Annas sjæl til Lucies krop for at genskabe den perfekte ballerina. Det lykkes i en flot og ubehagelig metamorfosisk scene, der parrer antydning af pædofili, genfødsel ved kejsersnit (igen en reference til instruktørernes ubehagelige debutfilm A l´interieur) med coming-of-age sexualitetens orgasme. Og det lykkes, fordi Lucie vil. Hun vil ud af sin egen krop, fordi flugten ud af egen krop er vejen væk fra den usunde kropslige binding til moderen og ud af den krop, som hendes moder fødte og måske misbrugte, eller i hvert fald helt væk fra den materielle binding til moderen. Og hun kan gøre det, for hun er typen, der bruger sig selv for meget. Og hvad er mere nærliggende end ved kropsbytning at hjælpe sin soul-sister Anna i hendes moder-opgør. Det er scenens fine essens.

Moderens eksperiment "backfirer" og Anna får sin hævn og dræber sin moder. Begge piger tåler nu sollys og i filmens smukke og meget åndelige slutscene finder Lucies sjæl fred, genfødt i en ny krop, udfriet og frit svævende over vandene mod solen. Tilbage, tynget af tyngdekraften, af kroppen, står Anna. Er hun tilfreds med sin genfødsel som helt almindeligt menneske, mon? Filmen har et uendeligt antal referencer til Dario Argentos Suspiria. Livide er derved en herlig lille gyserleg, et elegant fantasi-opgør med Argentos (og andres) motto om, at livet er en fælde, at vi er fanget i vores krop.

Nå, vi fik set den. Vanvittig god film. SE SINISTER!

LIVIDE SPOILER!


Steve, jeg er enig langt han ad vejen, men jeg mener samtidigt, at du ogsaa lader din fantasi drage nogle konklusioner paa vaesentlige punkter hvor filmen overhovedet ikke giver indikationer. F.eks. er der INTET, der indikerer, at Lucie (smuk pige) skulle have draebt moderen. Intet. Det er nok naermere noget skyldfoelese og savn, der indikeres - ikke pga. mord, men pga. manglende tid sammen eller lignende.

Ogsas dette stykke er jo helt vild konkluderende uden at have fundament i filmen. Jeg anfaegter ikke din opfattelse, men jeg mangler bare belaeg for det i filmen:

. Og det lykkes, fordi Lucie vil. Hun vil ud af sin egen krop, fordi flugten ud af egen krop er vejen væk fra den usunde kropslige binding til moderen og ud af den krop, som hendes moder fødte og måske misbrugte, eller i hvert fald helt væk fra den materielle binding til moderen.

Igen, hvad indikerer, at hun vil ofre sig? Hun proever jo at flygte og vil vaek fra operationsbordet. Hvad indikerer den binding til moderen, som du paastaar?
Jeg kan sagtens se, at hvad du skriver giver mening, mit problem er, at filmen ikke viser det.

Jeg synes INSIDE var meget mere stroemlinet og symbolikken var man ikke i tvivl om.

Nu har jeg også fået set Sinister, den var sgu uhyggelig som en i helvede. Jeg har kun lidt at udsætte på den, men det kan tages i Spoilertråden.

Amor, har du fået set den endnu?

Jeg tør ikke se den alene.

Haha ved ikke om du Joker, men jeg skulle sgu heller ikke nyde noget af, at se den alene. Min kæreste ser ikke gysere, så jeg har siddet og set den med hørebøffer, mens hun har arbejdet i den anden ende af stuen:)

Den burde havde være gemt til en mørk aften, sammen med kammerat.

Seriøst, Sinister er en af de der film, jeg har lyst til at se igen.

Er der flere film i stil med den?