Øv, det var trist. Ham kunne jeg godt lide. Han fik gode resultater ud af et, trods alt, sparsomt materiale. Han var sjov på sin helt egen måde og meget, meget engageret. Og så har han været en (meget betydende) del af den formentlig største bedrift nogensinde for det danske fodboldlandshold. Det var en god tid, der i sommeren 1992. Selve finalen oplevede jeg som den største masse-kærlighedsscene man kan forestille sig, hvor en hel Roskilde festivals deltagere omfavnede og kyssede hinanden. Jeg husker en kvindelig politibetjent, som blev snavet i gulvet af en festivaldeltager. Lige der, på den aften, var det ok. Det var helt fantastisk.
Æret være hans minde.