Snak

Det er en af de tunge i dansk fodbold der er taget hinsides.

Fornem klubkarriere hos OB og siden en af de mest kuriøse landsholdstrænere på vore breddegrader, kaotisk ansættelse, store triumfer og en konstant krig med en dansk presse og øvrige omgivelser.

Fodboldmæssigt er der intet som overgår juni måned 1992 i mit liv. En måned som blev indledt med ligegyldighed og trækken på skuldrene, men som endte i en sand festrus i den skønneste danske sommeraften og nat.

Mødte den gode Richard et par år efter uden for Næstved Stadion og trods råkoldt vejr gav han sig god tid til at slå en lille snak af.

Tak for underholdningen, tak for guldet, tak for de flotte minder.

Principielt er jeg mod disse halvhjertede R.I.P.-tråde, men Ricardo er en definitivt undtagelse.

Sommeren ´92 er et af mine varmeste barndomsminder og et han havde en stor andel i. Han skabte, for mig, på mange måder den identifikation med sporten, som bidrog til at jeg selv var aktiv og elsker den, omend i mere i klubformat, den dag i dag. Ligeledes satte han en fed streg under billedet af Danmark som et lille land, men en stor nation. Ofte er jeg, udelukkende positivt, blevet konfronteret med triumfen når jeg har været ude at rejse. Sågar fra en aldrende sort Taxi-Chauffør i New York, som kunne stort set hele opstillingen. Således har han, ud over det personlige for individet, også været med til at sætte Danmark på landkortet.

Uagtet hans bortgang, vil legenden om EM-92 leve videre hos alle os der oplevede den og på mange måder deltog. Det gives videre til de næste generationer og han er en del af dette.

En fremragende og unik ambassadør for sporten og Danmark som et hele, er gået bort.

Den sommer aften i 92 glemmer jeg aldrig. Et af højdepunkterne i en fantastisk sommer. Festen i gågaden efterfølgende er også lutter gode minder.
En skam at bøvhovederne i DBU, ikke optog ham i Hall Of Fame noget før. Men så skulle man selvfølgelig også sluge nogle kameler, det er man vidst ikke så god til.

Det er en sorgens dag. Mit første fodboldminde kommer da også fra den fantastiske EM triumf i 92, omend det er en smule svagt. Jeg vil lige bidrage med nogle vidunderlige Ricardo citater :
Om kvindefodbold: ´Jeg har ikke selv trænet noget kvindehold, med det er da bedre, at de beskæftiger sig med sport, end at de hænger på gadehjørnerne.´

Om britisk fodbold: Her i Nordirland spiller man fodbold som dengang, en mand var en mand, og en bøsse var noget, man gik på jagt med.

Manden bag den største triumf i dansk idræt (med længder), og for det vil han aldrig blive glemt af den almindelige dansker. Det betyder meget, og så var han bare en person som man kun kunne lide. Jeg var heller ikke særlig gammel under triumfen i ´92, men det vil altid stå som et sportsligt højdepunkt for mig. Og et af mine første fodboldminder.

http://www.dr.dk/Bonanza…Fodbold.htm

Jeg har linket til det før, men tag en lytter. Målene kommer ca. ved 30:00 og 104:00. Herligt genhør.

http://go.tv2.dk/2014-02…er-d%C3%B8d

RIP Sid Caesar

fremadrettet

Men så heldige er vi ikke.

http://politiken.dk/spor…te-er-doed/

Dansk fodbolds måske første HÅRDE HUND er her ikke længere. Heldigt, at han ikke nåede at opleve Tyskerarshavins umådeligt fizzede "udførelse" af et straffespark i går aftes.

LIve så jeg ham vist nok i 70´erne ved sommerkampe med Stjerneholdet i Melby, men 100 % sikker er jeg ikke. Og kampprogrammerne - i al deres upålidelighed - har jeg næppe set de seneste 35 år...

HVIL I FRED - TAK FOR ALT.

William "Wild Bill" Guarnere, som de fleste der har set "Band of Brothers" vil erindre, afgik ved døden lørdag. Han blev 90 år gammel.

Sad lige og så dokumentaren bag miniserien i går aftes - han var s´gu en interessant mand; indsigtsfuld over hans rolle og hans enhed og relativerende. Sammen med Lipton og selvfølgelig Winters bestemt den der var mest interessante at høre.

RIP.